Opgave 1: E-kurvers priselasticitet
- I figur A har vi opstillet tre forskellige E-kurver.
- Hvordan vil du overordnet karakterisere priselasticiteten for hver af de tre E-kurver?
- Giv eksempler på varer eller tjenester, hvis E-kurver passer til ovenstående tre diagrammer. Gerne mindst to eksempler for hver af de tre E-kurver.
Opgave 2: Hvilke virkninger har maksimal- og minimalpriser?
Som omtalt i grundbogen taler økonomer om markedssvigt (eller markedsfejl), når der ikke er tale om markeder med fuldkommen konkurrence. Det kan dreje sig om mange forskellige former for markedssvigt. I det følgende tager vi to eksempler op, nemlig maksimal- og minimalpriser.
En maksimalpris for et gode er et statsligt indgreb, der har til formål at beskytte forbrugerne mod for høje ligevægtspriser på et frit marked. Især i krigstid har staten anvendt den slags indgreb for at sikre borgerne de allermest nødvendige goder, fx fødevarer og boligbenyttelse. I Danmark har vi fortsat maksimalpriser på lejeboliger i de større byer, men lejen kan være høj nok endda for unge studerende på SU. På markedet for andelsboliger er der i øvrigt også et maksimalprissystem. I figur B kan du se, hvordan maksimalpriser virker – her et huslejeloft.
I eksemplet i figur B går vi ud fra, at en pæn toværelseslejlighed på ca. 60 m2 i det indre København uden huslejeloft koster 9.000 kr. om måneden. Udlejerne udbyder 2.000 lejligheder, som alle lejes ud. Nu indfører det offentlige et lejeloft på 7.000 kr. pr. måned for en sådan lejlighed. Til den pris udbyder udlejerne kun 1.400 lejligheder, som naturligvis allesammen hurtigt bliver udlejet. Men til den månedlige leje på 7.000 kr. er der faktisk en efterspørgsel på 2.600 lejligheder, dvs. at der er en overefterspørgsel på 1.200 lejligheder. Der opstår altså en boligkø.
- Du søger måske selv lejlighed eller kender nogen, der prøver at få fat i en rimeligt billig lejlighed. Hvordan kan man løse ovenstående problem?
- De almennyttige boligselskaber anvender den lovlige metode. Undersøg, hvad den går ud på.
- Nogle boligsøgende anvender sammen med udlejeren en ulovlig metode. Undersøg, hvad den går ud på.
Minimalpriser (eller mindstepriser) i en samfundsøkonomi er en anden type markedssvigt. Lad os tage et eksempel, og vi kan her blive på ejendomsmarkedet, hvor ejendomsmæglerne generelt, når de udbyder et hus til salg, sætter prisen højere end markedsprisen i håb om, at en køber hurtigt slår til på den lidt for høje pris. Dels bliver hussælgeren jo glad, hvis huset bliver solgt til en høj pris, dels får ejendomsmægleren selv en højere profit, hvis hans salær er en aftalt procentdel af salgsprisen. I figur C kan du se, hvordan en minimalpris virker.
I eksemplet i figur C går vi ud fra, at et rimeligt velholdt hus i en større provinsby på et marked under fuldkommen konkurrence kan sælges til en pris på 20.000 kr. pr. m2. I løbet af et år regner vi med, at der til denne pris bliver omsat 30 huse. Byens største ejendomsmægler forsøger imidlertid at øge sin (og hussælgerens) profit ved at udbyde 34 huse, han har til salg, til en pris på 24.000 kr. pr. m2. Til den pris er efterspørgslen dog kun på 23 huse, og det vil sige, at der er et overudbud på 11 huse. Dette overbud ligger således på lager hos ejendomsmægleren, og de utålmodige hussælgere kan måske regne med en lang ”liggetid”.
- Hvordan kan dette problem løses?
- Undersøg på nettet, hvor lang ”liggetid” udbudte huse i din by gennemsnitligt har.
Et andet eksempel på minimalpriser finder vi på arbejdsmarkedet, hvor fagforbundene og arbejdsgiverne har aftalt mindstelønninger. For langt de fleste arbejdstagere ligger lønnen over mindstelønnen, men nogle arbejdstagere har meget begrænsede kompetencer (manglende uddannelse, sprogproblemer osv.). - Overvej, om de aftalte mindstelønninger for sådanne arbejdstagere er en fordel eller en ulempe.
