Opgave 1: Smith’ og Ricardos handelsteorier
I denne opgave skal vi prøve at regne lidt på nogle eksempler angående Adam Smith’s teori om de absolutte fordele i udenrigshandelen og David Ricardos teori om de komparative fordele i udenrigshandelen. Vi tager udgangspunkt i et lille eksempel med tre lande, se tabel A.
Tabel A. Produktion af smør og kanoner. Timeforbrug pr. enhed i tre lande.
Danmark | Tyskland | Sverige | |
|---|---|---|---|
1 ton smør | 10 timer | 20 timer | 25 timer |
1 kanon | 30 timer | 20 timer | 50 timer |
- Vi starter med Adam Smith’s teori om de absolutte fordele i udenrigshandelen. Hvad er det, den siger om handel?
- Er der ifølge teorien basis for handel mellem nogle af de tre lande i tabellen? Hvis ja: Hvilke?
- Opstil først de interne bytteforhold i de forskellige lande.
- Dernæst finder du ud af, hvilke lande der har absolut fordel i hvilket produkt – og derfor skal specialisere sig i dette produkt.
- Hvor skal bytteforholdet mellem landene ligge?
- Kontroller til slut, om begge lande har fordel af at handle med hinanden.
- Vi går nu over til Ricardos teori om de komparative fordele i udenrigshandelen. Hvad er det denne teori siger om udenrigshandel.
- Da det stort set altid kan betale sig for to lande at handle, er der basis for handel mellem de tre lande.
- Opstil først de tre interne bytteforhold.
- Derefter opdeler du resten af denne opgave i 3 underafdelinger:
- Handel mellem Danmark og Tyskland.
- Handel mellem Danmark og Sverige.
- Handel mellem Tyskland og Sverige.
- For hver af de tre handelskombinationer følger du opskriften fra grundbogens tekstboks 15.1:
Finder ud af, hvilke lande der har komparative fordele i hvilke produkter – og derfor skal specialisere sig i disse produkter.
Fastlægger bytteforholdet mellem landene.
Og kontrollerer, om alle landene har fordele af international handel fremfor at lukke grænserne og kun handle internt.
- For hver af de tre handelskombinationer følger du opskriften fra grundbogens tekstboks 15.1:
Opgave 2: Globaliseringen og fladskærms-tv
Hvilken effekt har globaliseringen på verdensmarkedspriserne? Hvordan udvikler priserne på fx forbrugerelektronik sig som følge af globaliseringen? Det ser vi på i figur A, hvor vi har fokus på markedet for fladskærms-tv.
- Markedet for fladskærms-tv:
- Hvilken markedsform – jfr. figur 5.9, side 69 i grundbogen – er der tale om?
- Hvilken indflydelse kan producenterne have på prisen under en sådan markedsform?
- I figur A vil prisen på et marked uden globalisering være p0 og den afsatte mængde m0. Som følge af globaliseringen forskydes udbudskurven mod højre. Dette kan du bl.a. forklare ud fra Ricardos og Krugmans handelsteorier. Med hvilke argumenter?
- Hvad betyder den økonomiske vækst i verden og den øgede handel for indtjeningen i husholdningerne og efterspørgslen efter fladskærms-tv? Og hvordan vil det påvirke E-kurven i diagrammet?
- I figur A forskydes U-kurven længere mod højre end E-kurven.
- Hvilken effekt har det på prisen og den afsatte mængde af fladskærms-tv i diagrammet?
- Hvordan stemmer dette med udviklingen på virkelighedens verdensmarked for fladskærms-tv?
- På det kinesiske marked kan man måske forestille sig, at priserne på fladskærms-tv snarere vil stige. Hvorfor det? Forklar, hvilke ændringer i diagrammet i figur A der kunne forekomme i Kina.
Opgave 3: Tennis og outsourcing
I grundbogens figur 15.8 kan du se Apples verdensomspændende produktions-netværk. Nu er Iphone jo et højteknologisk produkt, men også ved fremstillingen af et umiddelbart meget simpelt produkt som det britiske firma Slazengers tennisbolde er produktionskæden splittet op, se figur B.
Slazenger har eneret til at levere bolde til verdens største tennisturnering: Wimbledon-turneringen, og inden Serena Williams, Roger Federer og de andre tennisstjerner slår til boldene, har de været ude på en 80.000 kilometer lang rejse over fire kontinenter.
Slazenger – og alle andre virksomheder, der outsourcer produktionen – har som det primære motiv at sænke produktionsomkostningerne. I den nedenstående enkle model (figur C) har vi opstillet nogle af konsekvenserne af outsourcing.
- Hvilke fordele har Slazenger af outsourcingen?
- Hvad opnår Slazenger med hensyn til omkostninger, konkurrenceevne og prissætning/profit?
- Bliver produktionen mere eller mindre fleksibel, end hvis den foregik på én større virksomhed i Storbritannien?
- Hvilken indflydelse har underleverandørerne i de mange lande på produktionsprocessen og arbejdsforholdene i forhold til, hvis produktionen foregik på én større virksomhed i Storbritannien (med stærke fagforeninger)?
- Slazengers ledelse har i forbindelse med outsourcingen muligvis tænkt på gamle Ricardos teori om de komparative fordele i udenrigshandelen. Hvad har den med outsourcingen at gøre?
- Er der andre end Slazenger, der har fordele af outsourcingen?
- Tabere ved Slazengers outsourcing:
- Hvilke tabere er der i figur C ved outsourcingen? Og hvorfor er de tabere?
- Er der andre tabere?
- Hvilke tekniske forudsætninger har der ligget bag hele den moderne globaliseringsbølge, og dermed også bag Slazengers outsourcing?
Opgave 4: Foreign Direct Investments (FDI)
Der kan være flere forskellige motiver til at placere kapital i virksomheder i udlandet – udstrømning af FDI. Og på den anden side kan en økonomi også have fordele af indstrømning af FDI.
Prøv på baggrund af grundbogens afsnit 15.5 at opstille en række motiver til at investere i virksomheder i udlandet samt at opstille fordele ved udenlandske investeringer i hjemlandet. Du kan fx bruge følgende skema, hvor vi hjælper dig en lille smule på vej:
Motiver for at foretage FDI i udlandet | Fordele ved at modtage FDI i udlandet |
|---|---|
Bedre afkast af kapital. Kapitalen søger hen, hvor afkastet er størst | Der skabes nye arbejdspladser |
- Prøv at anvende dine forslag i skemaet ovenfor i forhold til top 12-listen over modtagne FDI fra udlandet i grundbogens tabel 15.2. Hvilke fordele kunne en dansk virksomhed tænkes at have til at investere i:
- Holland?
- USA?
- Irland?
- Kina?
- Prøv omvendt at finde argumenter for, at udenlandske virksomheder kan have fordele af at investere i Danmark.
- I figur 14.12 nedenfor kan du se, hvordan udviklingen har været med hensyn til både udadgående og indadgående FDI for Danmark i perioden 2005-15.
- Hvordan vil du karakterisere udviklingen for henholdsvis de indadgående og udadgående FDI til/fra Danmark i perioden?
- Hvordan var underskuddet målt i procent af BNP ca. i 2005?
- Og hvordan var underskuddet målt i procent af BNP ca. i 2015?
- Tjek BNP i 2015 og beregn, hvor mange mia. kr. danske investorer netto har stående i realkapital-investeringer i udlandet.
- Afviger Danmarks underskud på FDI-balancen fra balancerne i andre lande, som vi normalt sammenligner os med? Det kan du undersøge i nedenstående figur 14.14, hvor beholdningerne af direkte indadgående og udadgående investeringer i de 34 OECD-lande i 2014 er stillet op. Bemærk, at investeringerne i figuren er vist i procent af BNP – i grundbogens tabel 15.2 er der brugt absolutte tal.
- Hvordan er Danmark placeret i de to sider i figuren i forhold til vores største handelspartnere: Tyskland, Sverige og Storbritannien?
- Hvordan er Danmarks indadgående FDI i forhold til mindre økonomier af nogenlunde samme størrelse som den danske?
- Er det et problem for Danmark, at udlændinge slet ikke kan finde det samme niveau med hensyn til interessante investeringer i Danmark, som danske investorer kan finde i udlandet?
