Forlaget Columbus

Økonomiens kernestof

Opgave 1: Hvordan udvikler arbejdsstyrken i Danmark sig?

Figur 4.25
Figur 4.26
Figur A. Antal udlændinge, der har fået arbejde i Danmark Noter: 1) EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein, der har aftaler om et tæt samarbejde med EU. 2) EU14 er de lande, der var medlemmer af EU inden 2004. De 13 nye EU-lande er kommet til efter 2004. Det er overvejende østeuropæiske lande. 3) Tredjelande er lande uden for EU (og EØS). Kilde: Det Økonomiske Råd, forår 2017.
  1. Hvilke personer er det nu, der indgår i arbejdsstyrken?
  2. I nedenstående figur 4.25 fra Økonomisk Redegørelse 2017 kan du se ændringerne i arbejdsstyrken siden 2000 målt i 1.000 personer – de sidste tre år i diagrammet er regeringens prognose.
    • Kan du se et mønster i ændringerne i arbejdsstyrkens størrelse?
    • Har udviklingen i arbejdsstyrken fx noget med konjunkturudviklingen at gøre?
    • Overvej, hvilke faktorer der kan ligge bag den voksende arbejdsstyrke: Befolkningen i den erhvervsaktive alder, erhvervsfrekvensen, udenlandsk arbejdskraft?
  3. Arbejdsstyrken omfatter jo både beskæftigede og arbejdsløse. Med andre ord kan arbejdsstyrken godt vokse, uden at beskæftigelsen følger med. Netop dette spørgsmål har regeringen i Økonomisk Redegørelse 2017 taget op i forbindelse med figur 4.26 nedenfor. Her sammenligner man, hvordan den øgede arbejdsstyrke har fordelt sig på beskæftigede og arbejdsløse i fire opsvingsperioder. At kalde perioden 2013-2019 for en opsvingsperiode er dog nok lidt af en politisk overdrivelse, når Danmarks økonomiske vækst har haft så svært ved at komme ud af slæbegearet – men never mind.
    • Hvordan har arbejdsstyrken udviklet sig i de fire perioder?
    • Kan du udlede et mønster af figuren med hensyn til fordelingen på beskæftigede og arbejdsløse?
  4. I figur A nedenfor kan du se, hvor mange udlændinge i alt der i perioden 2004-16 har fået arbejde i Danmark.
    • Hvor kommer stigningen i mængden af udenlandsk arbejdskraft først og fremmest fra?
    • Rigtigt mange af de såkaldte østarbejdere kommer fra Polen og Rumænien. Undersøg på nettet, hvad der skete i EU i 2004. Så får du den centrale forklaring på stigningen i antallet af udlændinge fra nye EU-lande.
    • Ifølge Det Økonomiske Råd er denne indvandring af østarbejdere en gevinst for dansk økonomi af flere grunde:
      • De øger produktiviteten i virksomhederne.
      • De styrker de offentlige finanser, da de ofte er i Danmark, mens de er erhvervsaktive, og rejser, inden de forlader arbejdsmarkedet.
      • Virksomhederne har fordel af smidig adgang til udenlandsk arbejdskraft, idet situationer med flaskehalse på arbejdsmarkedet kan undgås. Men nogle grupper på det danske arbejdsmarked er knap så begejstrede for østarbejderne. Hvilke grupper mon det drejer sig om?
    • Hvorfor kommer der ikke så meget udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande?

    Opgave 2: Arbejdsløshed i Danmark

    1. Redegør kort for de vigtigste årsager til arbejdsløshed.
    2. Hvilke af disse typer arbejdsløshed kan du observere i figur 8.6 i grundbogen og i de to nedenstående figurer B og C fra Samfundsstatistik 2020.
    3. I grundbogens figur 8.7 kan du se en prognose for, hvilke uddannelsesgrupper der i 2025 vil være mangel på, og inden for hvilke grupper der vil være overskud af arbejdskraft.
      • Uddanner vi for mange gymnasieelever og for få lærlinge?
      • Hvordan kan man eventuelt ændre unges uddannelsesmønster?
      • Nævn nogle konkrete typer af videregående uddannelser, der ifølge prognosen vil være mangel på i 2025.
    Figur B. Bruttoledighed. Sæsonkorrigerede og faktisk opregnede tal 2007-2020. 1000 personer
    Figur C. Fuldtidsledige i % af arbejdsstyrken fordelt på kommuner 2019. Kilde: Samfundsstatistik, Forlaget Columbus.

    Jeg handler som

    Skole

    Forlaget Columbus

    Offentlig institution
    (for skolens ansatte)

    Privat

    Forlaget Columbus

    Privatkunde
    (privat, studerende
    og virksomhed)