Økonomiens kernestof

Opgave 1: Bør brugerbetalingen for offentlige serviceydelser øges?

I tabel 9.1 kunne vi konstatere, at de offentlige udgifter var steget fra 798 mia. kr. i 2004 til 1.150 mia. kr. i 2019. Mange borgerlige økonomer og politikere mener, at udgifterne er kommet op i et for højt niveau. Hvis vi tager udgangspunkt i den holdning og kigger på figur 11.6 i grundbogen, så kunne man jo foreslå at lægge delvis eller fuld betaling på nogle af de serviceydelser, der i dag er gratis.

Udgifterne til sundhedsvæsenet er – som du kan se i tabel 9.1 - et af de velfærdsområder, der i perioden 2004-19 har haft den største vækst. Og denne stigende tendens gælder ikke bare i Danmark, men også i en række andre lande, se figur A.

1. Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på 150 kr. for et lægebesøg vil have (der er jo allerede delvis brugerbetaling for tandlægebesøg):
   • Hvad vil der ske med antallet af lægebesøg?
   • Vil det påvirke folkesundheden?
   • Vil det resultere i en social skævhed i tendensen til at søge læge?
   • Kender du nogen, der undlader at gå til tandlægen på grund af regningen for besøget?
2. Vil en privatisering af hele sundhedssektoren føre til lavere samfundsmæssige omkostninger til sundhedsvæsenet, jfr. figur A?

Lad os endvidere se på gymnasieområdet. I figur B kan du se, hvordan elevtallet i gymnasieskolerne har udviklet sig fra 2006-16.

1. På de private gymnasier betaler man typisk 1500-1700 kr. om måneden i skolepenge. Overvej, hvilke konsekvenser en brugerbetaling på fx 1.500 kr. om måneden på de offentlige gymnasier vil have.
   • Hvad vil der ske med antallet af ansøgninger til gymnasiet?
   • Vil det give mere fagligt motiverede gymnasieelever (forældrene vil gerne have noget for pengene)?
   • Vil kravene til lærerne blive større?
   • Vil det blive lettere for politikerne at få unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne, så Danmark kan få flere faglærte (jfr. figur 8.7 i grundbogen)?

Opgave 2: Thomas Piketty og formueulighed

I 2013 udkom den franske økonom Thomas Pikettys store værk: ”Kapitalen i det 21. århundrede”. Ligesom gamle Karl Marx (jfr. kapitel 6) har Piketty fokus på uligheden mellem personer, der har kapitalindkomster, og dem, der har arbejdsindkomster.

Pikettys hovedsynspunkt er, at indkomst- og formueulighederne godt nok har svinget noget op og ned gennem historien, men at langtidstendensen er tydelig: ulighederne vokser. Og især efter den gradvise liberalisering af international økonomi fra ca. 1980 er udviklingen i ulighederne accelereret, fordi det kapitalistiske system fører til en koncentration af velstand på stadigt færre hænder. Hvert år hører vi således om, at de megarige, fx Jeff Bezos (Amazon), Bill Gates (Microsoft) og storinvestoren Warren Buffett (Berkshire Hathaway), er blevet endnu meget mere rige, end de var året før.

I figur C kan du se, hvordan forholdet mellem den private kapitalbeholdning (altså en formueopgørelse) og bruttonationalindkomsten (den årlige periodeopgørelse) har udviklet sig på verdensplan i perioden 1870-2010 – samt en prognose frem mod år 2100.

I den private kapitalbeholdning (den private formue) indgår på aktivsiden værdien af både realkapital og pengekapital: fabriksbygninger og maskiner, boliger, aktier, bankindeståender, biler og pensionsformuer. På passivsiden gæld til realkreditinstitutter og banker mv. BNI kender du fra kapitel 7 – BNI er lig med BNP plus nettoindtægter fra udlandet.

1. I figur C kan du observere, at forholdet mellem privatkapitalen og BNI blev halveret i perioden 1910-50. Hvilke tre verdenshistoriske begivenheder 1914-18, i 1930’erne og 1939-45 ødelagde store formueværdier – især i Europa?
2. Bruttonationalindkomsten (BNI) vokser i de fleste vestlige lande med et par procent om året. Derimod ligger afkastet på kapital, fx boliger og aktier, på langt sigt på 7-8 procent (og størstedelen af dette afkast lægges til kapitalbeholdningen).
   Hvordan stemmer disse oplysninger med kurvens forløb i figur C?

Thomas Piketty giver i sit værk nogle eksempler på formueuligheder gennem tiden, se tabel A.

1. Hvad udtrykker en Ginikoefficient?
2. Sammenlign Ginikoefficienterne i tabel A ovenfor (om formueulighed) med Ginikoefficienter, der drejer sig om indkomstulighed (find dem på nettet eller i ”Sociologiens kernestof”). Hvor er ulighederne generelt størst: Med hensyn til indkomst eller formue?
3. En af Thomas Pikettys hovedpointer er: Rigdom er ikke noget man arbejder sig til - det er noget man arver. Kan du forklare denne pointe ud fra figur C ovenfor?
4. Diskuter, om den meget skæve formuefordeling kan have konsekvenser for sammenhængskraften i et velfærdssamfund (inddrag bl.a. begrebet ”rigmandsghettoer” i dine overvejelser).