Opgave 1: Hvilke sammenhænge er der mellem arbejdsstyrken, beskæftigelsen og arbejdsløsheden?
- Hvor i grundbogens figur 2.1 kan du se størrelsen af arbejdsløsheden? Brug eventuelt en lineal til at finde ud af, hvornår i perioden 1950-2017 arbejdsløsheden har været størst.
- Kan du forskellige steder i figuren finde eksempler på nogle af de fire typer af arbejdsløshed: konjunktur-, struktur-, sæson eller friktionsarbejdsløshed? Hvilke af de fire typer giver figuren ikke mulighed for at sige noget om?
- Kan du på beskæftigelseskurven finde eksempler på økonomiske bobler?
- Arbejdsstyrken og beskæftigelsen ser ud til at have en vis sammenhæng. Overvej, hvordan sammenhængen muligvis kan være: Er det sådan, at højere beskæftigelse øger arbejdsstyrken? Eller er det omvendt sådan, at en større arbejdsstyrke kan give øget beskæftigelse? Notér dine argumenter til senere brug.
Opgave 2: Hvordan har betalingsbalancen udviklet sig i forskellige lande?
- Figur 2.3: Hvornår i perioden fra 1968-2018 begyndte Danmark at køre med overskud på betalingsbalancens løbende poster? Og hvor mange år varede det så, inden Danmark begyndte at opsamle en udlandsformue?
- I tabel A kan du se, hvordan betalingsbalancens løbende poster i procent af BNP har udviklet sig i perioden 2007-2016 i en række udvalgte lande.
- 3 lande i tabel A har i perioden 2007-16 haft underskud hvert år. Hvilke 3 lande?
- Hvilke 3 lande har i gennemsnit haft de største underskud i procent af BNP?
- 8 lande i tabellen har haft overskud på de løbende poster gennem hele perioden 2007-16. Hvilke 3 lande har i gennemsnit haft de største overskud i procent af BNP?
Opgave 3: Inflation: Hvilke årsager? Og hvordan går det med inflationen rundt om i verden?
- Giv ud fra grundbogens figur 2.4 eksempler på begivenheder, som kan skabe omkostningsinflation. Her skal du altså finde frem til faktorer, der fordyrer produktionsfaktorerne (råstoffer, arbejdskraft og maskiner/bygninger) og dermed skubber prisniveauet opad.
- Giv ud fra figur 2.4 eksempler på begivenheder, som kan skabe efterspørgselsinflation. Her skal du altså finde frem til faktorer, der øger efterspørgslen efter varer og tjenester i samfundsøkonomien og dermed trækker prisniveauet opad.
- Find på CIA’s The World Factbook listen over alverdens landes inflation i 2019 (eller seneste år). Opstil en top-10-liste over de lande, der har højest inflation.
- Find på samme liste nogle lande, der i 2019 (eller seneste år) havde deflation.
- Igennem tiden har nogle lande haft en skyhøj inflation, såkaldt hyperinflation. Fx havde Tyskland i årene efter 1. verdenskrig en inflation, der nåede et maksimum på 3,25 mio. procent om året, dvs. at priserne blev fordoblet hver 49. time. I de seneste år er Venezuela et eksempel. Hvad ville du stille op i en sådan situation med hyperinflation for at bevare dine værdier og for at kunne handle med andre?
Opgave 4: Hvordan har uligheden udviklet sig i USA? Og hvilke argumenter kan der være for og imod ulighed?
- Blandt de lande, der er medtaget i grundbogens figur 2.7, har USA den største indkomstulighed. I nedenstående figur A kan du se, hvordan indkomstuligheden i USA har udviklet sig i perioden 1910-2010 med en anden målestok: Den højeste tiendedels andel af nationalindkomsten.
- Hvis der skulle være fuldstændig indkomstlighed i USA, skulle alle tiendedele af befolkningen naturligvis hver have 10 % af nationalindkomsten. Men sådan har det aldrig været. Forklar ud fra figuren, hvordan 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og den globale liberalisering har påvirket indkomstuligheden. Overvej årsagerne til disse påvirkninger.
- Et mønster svarende til udviklingen i USA finder man i mange andre lande – dog er uligheden (jfr. figur 2.7 i grundbogen) som regel mindre. Ud fra en liberal grundholdning er der ikke de store problemer i forbindelse med en sådan indkomstulighed. Hvilke argumenter kan en liberal politiker eller økonom underbygge sin holdning med?
- Hvilke argumenter mod den store ulighed kan en socialistisk politiker eller økonom underbygge sin holdning med?
