Opgave 1: Det økonomiske kredsløb
I figur A har vi fundet pengekredsløbet i Danmark helt tilbage fra 1978 frem – fordelen ved at tage et ældre pengekredsløb er bl.a., at tallene er noget mindre og derfor noget mere overskuelige at regne på.
Bemærk, at modellen i figur A har opstillet kredsløbets 5 aktører på andre pladser end i grundbogens figur 3.3, men det giver dig forhåbentlig ikke problemer. Angående pilene i figur A skal det bemærkes, at den offentlige sektors varekøb er lig med offentligt forbrug.
- Ud fra figur A bedes du beregne følgende (husk, at summen af de pile, der går ind til en kasse, er lig med summen af de pile, der går ud fra kassen):
- Eksporten.
- Varekøb (offentligt forbrug).
- Husholdningernes skattebetaling.
- Husholdningernes opsparing.
- Husholdningernes bruttoindkomst.
- Nævn (hvor det er muligt) de reale strømme i varekredsløbet, der modsvarer pengestrømmene i figur A.
- Udregn ved hjælp af ligningen for forsyningsbalancen BNP i Danmark i 1978.
- Undersøg i grundbogens figur 3.3, hvad der sker i det økonomiske kredsløb, hvis:
- Regeringen sænker indkomstskatten med 10 %.
- Regeringen beslutter at bygge en Kattegatbro mellem Odden og Aarhus.
- Pensionsalderen i Danmark hæves med 5 år.
- Optimismen i den danske befolkning stiger, og folk øger deres forbrug.
- Store lønstigninger i Danmark bevirker, at danske virksomheder mister markedsandele i udlandet.
- Bankerne hæver udlånsrenterne med henblik på at øge deres overskud.
Opgave 2: Forskellige økonomiske systemer
- I figur 3.4 har vi under de tre kasser opstillet en akse, hvorpå seks lande er placeret ud fra det økonomiske system, de har. Udvælg selv nogle andre lande og diskuter i grupper, hvor på aksen I mener, de skal placeres. Hvilke argumenter kan I bruge?
- De mest planøkonomiske systemer i den aktuelle verden er nok Cuba og Nordkorea. Undersøg på nettet (fx på The World Factbook) ud fra forskellige nøgletal, hvordan det går med de to landes økonomi. Hvordan stemmer jeres observationer med de svagheder, der ifølge figur 3.5 er forbundet med planøkonomi?
- Hvilket af de to lande klarer sig bedst?
Opgave 3: Forsyningsbalancen
- Figur 3.8 viser forsyningsbalancen for 2019. Prøv i en figur svarende til figur 3.8 at indsætte tallene for 2017 (dem finder du i tabel 3.1).
- Betragt procenttallene til højre i tabel 3.1.
- Hvilken tendens kan du finde med hensyn til importens og eksportens andele af den samlede tilgang af varer og tjenester?
- Beregn tilsvarende procentandele for importen og eksporten i 2013 og 2015. Hvordan passer dine beregnede tal ind i den tendens, du fandt frem til under a)?
- Begrebs-battle (figur 3.6). Del klassen op i en række grupper med to elever i hver.
I hver gruppe starter en elev med at vælge et tilfældigt begreb. Derefter nævner eleven begrebets danske betegnelse, og så skal makkeren angive forkortelsen for begrebet. Hvis makkeren svarer rigtigt, fortsætter spørgeren med andre begrebers danske betegnelser, indtil makkeren svarer forkert. Så skifter spørger- og svarer-rollerne. Battlen fortsætter, indtil en elev har svaret rigtigt 10 gange i træk.
Derefter ændres battlen, så spørgeren nu angiver en forkortelse, som svareren så skal angive den danske betegnelse for. Igen fortsættes legen til én af de to makkere har svaret rigtigt 10 gange i træk.
Endelig kan I på tilsvarende måde tage en tredje runde med de engelske betegnelser.
