Blå danmarkshistorier

Opgave 5.1 – Sømandsliv i 1950’erne

Kildeintroduktion: Thomas Kristian Larsen blev født i 1935, i Aså-Melholt sogn, Nordjylland. Efter endt skolegang tog han til søs med skoleskibet Georg Stage. Efterfølgende sejlede han med forskellige skibe gennem en årrække i skiftende positioner. Følgende er uddrag fra hans erindringer:

Thomas Kristian Larsen

1. Hvilke aspekter af sømandslivet kan kilden være med til at belyse?
2. Formuler to forskellige spørgsmål, som kilden kan være med til at besvare.

Opgave 5.2 – En pige og 39 sømænd

Kildeintroduktion: I 1963 udkom romanen ’Én pige og niogtredive mænd’, der var skrevet af radiotelegrafisten Else Boyes (født Else Margrethe Jensen), som havde sejlet i den danske handelsflåde siden slutningen af 1950’erne. Romanen, der er delvis selvbiografisk, handler om den unge kvinde frk. Jensen, som vokser op i trygge rammer i Brønshøj, men som efter sin studentereksamen beslutter sig for at stikke til søs som radiotelegrafist. Man følger hovedpersonen, når hun påmønstrer første gang i Bangkok og kæmper for at finde ud af arbejdet og forsøger at opnå kaptajnens og resten af besætningens accept. Man er med hende når hun, efter mange måneders rejser på verdenshavene, takket være sin handlekraftighed, livsglæde, snarrådighed og rapkæftede facon, endelig bliver en accepteret del af skibsfællesskabet. Man er med når hun bliver søsyg, ryger i slagsmål, eller bliver forelsket og til sidst får sin mand (Peter). Da bogen udkom, blev det en bestseller og blot to år efter blev den filmatiseret af Saga Studios, som en lystspilskomedie fuld af sang med Birgit Sadolin, Axel Strøbye og Morten Grunwald i hovedrollerne. Nedenstående er uddrag fra dels selve romanen og dels fra det præsentationsmateriale som Saga Studios udarbejdede i forbindelse med lanceringen af filmen.

• Uddrag
• Billedmateriale

Prøv på baggrund af de to kilder (inkl. billedmaterialet) at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvem er afsender og modtager i de to kilder?
2. Hvad har kildernes formål været?
3. Genfortæl i kortfattet form, hvad de fortæller om?
4. Hvordan stemmer det overens med, hvad du allerede ved om livet til søs?
5. Er der en særlig tendens i kilderne og i så fald hvilken?
6. Hvad kan man bruge kilderne til?

Opgave 5.3 – Havnen og havnearbejdere i Århus

Læs følgende avisuddrag omhandlende Århus Havn og besvar nedenstående spørgsmål.

Århus Havn

1. Hvad er det for en udvikling som Århus Havn har gennemgået siden 1970’erne og svarer den til udviklingen i andre provinshavne?
2. Diskuter de negative og positive aspekter af denne udvikling. Kom herunder ind hvordan bl.a. havnearbejderne er blevet påvirket af denne historiske udvikling.
3. Vurder betydningen af mindesmærket og hvilken funktion og formål det har for forskellige aktører.
4. Havnearbejdere har historisk deltaget i en række, ofte voldelige, konflikter mod arbejdsgivere eller mod statsmagten. Prøv at google, om havnearbejderne i dag stadig er involveret i konflikter og hvad disse handler om.

Opgave 5.4 – Global opvarmning og Arktis

Kildeintroduktion: Afbrændingen af fossile brændsler, skovrydning og kvægavl er alle faktorer, som medvirker til den globale opvarmning af atmosfæren som man i dag ser. Den globale opvarmning har bl.a. medført, at isdækket i det Arktiske hav er blevet mindre og tyndere og at visse dele af det arktiske område nu er tilgængeligt i flere af årets måneder. Gå evt. ind på Nasas hjemmeside og søg 2020 Arctic Sea IceMinimum at Second Lowest on Record. Se videoen.

Som konsekvens heraf er Arktis i dag blev genstand for stigende internationale spændinger mellem en række stater, der har erklæret at de har militærstrategiske- og kommercielle interesser i området. De kommercielle interesser knytter sig især til eftersøgningen af mulige olie- og mineral forekomster i området og nye muligheder for transport. Sidstnævnte drejer sig især om Nordvestpassagen (vandvej imellem Atlanterhavet og Stillehavet langs Nordamerikas nordlige kyst) og Nordøstpassagen (vandvej mellem Europa og Østasien langs Ruslands nordlige kyst). På kortet ovenfor er nordøstpassagen tegnet op. Nedenunder er en række erklæringer fra en førende rederivirksomhed, en global producent og en miljøorganisation og et uddrag fra en tale holdt af den russiske statsleder, der alle forholder sig til fremtiden for det arktiske område og de nye transportmuligheder. I skal på baggrund af disse forsøge at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvorfor kan Nordøstpassagen være interessant for den russiske stat, rederier og producenter?
2. Hvilke farer har der historisk været forbundet med denne transportvej? Overvej hvorvidt dette stadig gør sig gældende.
3. Vurder afsender-modtagerforhold, formål, brugen af argumenter og eventuelle tendenser i de forskellige kilder.
4. Lav lidt research på nettet og prøv at finde frem til de rederi- og producentvirksomheder, som bakker op om det arktiske løfte. Overvej hvilke motiver disse kan have for at bakke op om samarbejdet med miljøorganisationen. Overvej samtidig hvorfor andre virksomheder ikke gør det.

Kilder

Opgave 5.5 – Kvinder i et mandefag

Kildeintroduktion: Ud af de 24.000 ansatte i danske rederier er kun 14 % kvinder. Hvis man ser på de søfarende, er det kun 6 % og hvis man fraregner dem som arbejder på færgerne, udgør kvinderne kun 3 % af de beskæftigede. Ole Philipsen, formand i den faglige organisation CO-Søfart og Direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier Anne Windfeldt Trolle er enige om, at det er alt for få, og at man har brug for at kunne rekruttere blandt hele befolkningens talentmasse. I 2019 blev der nedsat en såkaldt taskforce, som fremadrettet skal arbejde for at tiltrække og fastholde flere kvinder i det maritime erhverv. Taskforcen fandt frem til, at særligt tre områder var vigtige i forhold til rekruttering og fastholdelse af kvinderne:

• Kulturen på arbejdspladsen og på uddannelsesinstitutionerne understøtter og inkluderer ikke altid kvinder.
• Karriereplanlægning – Den manglende synlighed og understøttelse af karriere- og efteruddannelsesmuligheder er en barriere for kvinderne.
• Konflikthåndtering – Der er behov for en klar klageprocedure, som giver opfattelsen af, at klager blive taget alvorligt.

På baggrund af disse udfordringer kom taskforcen med 10 anbefalinger til, hvordan man kan støtte en positiv udvikling. I kan se et uddrag af disse vedhæftet som billede. Læs to kilder om kvinder i søfart og besvar nedenstående spørgsmål.

• Anonym kvinde beretter om sin oplevelser i den danske handelsflåde
• Kvinder og krænkelser i søfart

1. Hvilke fordele kan der være ved at flere kvinder arbejder i det maritime erhverv også til søs?
2. Hvilke udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde kvinder i erhvervet nævner taskforcen? Kan der evt. også være andre udfordringer?
3. Hvilke årsager kan der være til nogle søfolks modvilje mod at kvinder finder beskæftigelse i erhvervet?
4. Hvem har et ansvar for at tage hånd om disse kønsproblematikker – både til lands og til vands?
5. Hvad kan der gøres for at skabe mere ligestilling i erhvervet? Gå evt. ind på Danish Shippings hjemmeside under fanen 'Arbejdsmarked' og læs om Flere kvinder i shipping.
6. Hvilke spørgsmål kan kilderne være med til at svare på?

Opgave 5.6 - Sømandskoner og det svære familieliv

Kildeintroduktion: Når sømanden sejlede ud i verden, efterlod han ofte en kone hjemme. Det var svært og krævende at være alene med børn, hushold m.m. Ofte var man dog ikke helt alene, da der typisk boede andre sømandskoner i lokalområdet. I dag er det lidt anderledes, selvom forudsætningerne minder lidt om det, det var tidligere. Manden er væk, mens konen er alene. I dag findes der sømandskoneforeninger, hvor sømandskonerne dels hjælper og støtter hinanden, men hvor man også mødes til forskellige aktiviteter. Det har man nok også gjort for 100 år siden, men der var det ikke via en forening. Alligevel er der væsentlig forskel på, hvad man bekymrede sig om, og hvad man foretog sig for at holde sammen på familien (og sig selv). Læs tre beretninger fra sømandskoner og besvar nedenstående spørgsmål.

Sømandskoner

1. Hvilke opgaver havde en sømandskone i starten af 1900-tallet (ifølge Albert Boye)?
2. Hvilke bekymringer giver de to nulevende sømandskoner udtryk for?
3. Sammenlign sømandskonernes liv i de to perioder.
4. Kan vi vha. sammenligningen sige noget om kønsroller, samfundsstruktur i de to perioder? Og hvis ja, hvad kan vi så sige?

Opgave 5.7 - Kampen om DIS

Kildeintroduktion: I slutningen af 1980’erne så man en stor udflagning af danske skibe til lande som Panama, Liberia og Malta. Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i 1988 for at stoppe denne udvikling ved at skabe bedre rammer for danske rederiers internationale konkurrencesituation. Indførslen af DIS indebar blandt andet, at rederierne kunne udbetale en lavere nettoløn, da den enkelte søfarende ikke skulle betale skat. Samtidig blev det muligt at lave overenskomster med udenlandske fagforeninger, så udenlandske søfolk på danske skibe arbejdede efter lokale overenskomstvilkår i deres hjemland. Desuden hjalp indførslen af en fast tonnageskat, hvor skibene blev beskattet efter deres lasteevne og ikke af indtjeningsoverskuddet, rederierne til at planlægge deres forretninger bedre. DIS-ordningen er løbende blevet justeret bl.a. efter krav fra EU og nye områder som for eksempel offshore sejlads (olie – og vind) er kommet ind under ordningen. Der har blandt skiftende regeringer været bred politisk opbakning til ordningen, men debatten om den er stadig levende. Nedenunder er et uddrag fra den oprindelige lovtekst og en række udtalelser fra involverede aktører både i forbindelse med etableringen af DIS og i dag.

Uddrag og udtalelser

Overvej på baggrund af kilderne følgende spørgsmål:

1. Hvilke fordele og ulemper rummer globaliseringen – både for det danske samfund og dansk søfart?
2. Hvilke aktører udtaler sig i kilderne, med hvilket formål og hvordan forholder de sig til DIS?
3. Vurder de positive og negative konsekvenser som DIS-ordningen har haft.
4. Hvad kan kilderne, hver især og samlet set, bruges til at gøre os klogere på?

Opgave 5.8 – Værftslukninger og ny start

Kildeintroduktion: Da Lindø-værftet endegyldigt lukkede i 2012, markerede det afslutningen på en æra for den danske værftsindustri. Lindø-værftet som blev åbnet i 1959, var en afdeling af det Mærskejede Odense Stålskibsværft og det sidste danske værft, som producerede de største skibe til handelsflåden. Efterfølgende er området og faciliteterne omkring det gamle værft blevet relanceret som Lindø Industripark og huser nu en lang række industrivirksomheder. Nedenunder er en række udtalelser fra nogle af de mennesker, der blev berørt, da beslutningen om at lukke værftet blev taget i 2009. Desuden er der en række udtalelser fra 2017 og 2019 fra nogle af de mennesker, som i dag arbejder i virksomhederne i den nye Lindø Industripark. Læs udtalelserne og besvar nedenstående spørgsmål. Inddrag din viden fra kapitel 5.

Udtalelser

1. På hvilken måde udviklede skibsværftsindustrien sig i efterkrigstiden og på hvilken baggrund?
2. Hvordan har globaliseringen og en øget international konkurrence påvirket de danske skibsværfter?
3. Hvilke perspektiver giver kildeuddragene på lukningen af Lindø-værftet og den efterfølgende udvikling?
4. Vurder hvilke menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger, der har været forbundet med lukningen af værftet.

Opgave 5.9 - Kulturmøder i den danske handelsflåde: Danskere og filippinere

Kildeintroduktion: Der har altid været udlændinge ansat på danske skibe, men med indførelsen af DIS-registreret i 1988 er andelen af udlændinge på dansk-indregistrerede skibe vokset markant. Danske søfolk udgør på mange skibe nu en minoritet og arbejder i stor stil sammen med polske, indiske og særligt filippinske sømænd. På verdensplan anslås det, at hver femte sømand er filippiner. Arbejdsmiljøforsker inden for den maritime sektor, Fabienne Knudsen, undersøgte i årene 2000-2003 arbejds- og fritidsrelationerne mellem danskere og filippinere ombord på danske skibe, gennem interviews og deltagerobservation ved feltarbejde på skibe og i Manila, hovedstaden i Filippinerne. Nedenstående citater fra danske og filippinske søfolk stammer fra interviews lavet i forbindelse med denne undersøgelse:

Uddrag fra Fabienne Knudsens interview

Besvar følgende spørgsmål:

1. Hvad er DIS-registret, og hvad var baggrunden for at indføre det?
2. Hvilke positive og negative konsekvenser har indførelsen af DIS-registret haft for dansk søfart?
3. Overvej hvilke årsager der ligger til grund for danske og filippinske sømænds forskellige udsagn om livet ombord på danske skibe i den internationale handelsflåde.
4. Hvad kan ovenstående kildeuddrag gøre os klogere på? Hvordan kan de bruges?

Opgave 5.10 – Containeren: En firkantet revolution

Brugen af containere har revolutioneret både international søfart og den globale økonomi. Gå først på YouTube og se den korte film: How a Steel Box Changed the World: A Brief History of Shipping

Besvar følgende spørgsmål:

1. Hvor meget af den internationale handel med forarbejdede varer foregår med containerskibe?
2. Hvem tilskrives æren for at have opfundet den moderne container?
3. Containeren har nedbragt transportomkostningerne. Hvordan?
4. Hvad fortæller filmen om udviklingen i antallet af de internationale containerrederier?
5. Hvilke typer af varer bliver transporteret i containere, og hvordan har det påvirket husholdningers forbrug og virksomheders produktion?
6. Hvilken forandringer forudses inden for containerdriften?

Når I har besvaret disse spørgsmål, skal I prøve at finde ud af følgende på nettet:

1. I hvilke lande hører de ti største containerrederier hjemme?
2. Hvor er de 50 største containerhavne placeret?
3. Hvilke fragtruter fylder mest i den internationale søfart?
4. Kan man sige noget generelt om verdenshandlen på baggrund af de foregående svar?

Det er god ide hvis I bruger engelske søgeord som fx container ports, shipping companies, trade/freight routes, cargo flows. Husk kildekritisk at overveje kvaliteten af de informationer, som I finder frem til.

Overvej til slut følgende:

1. En container har i gennemsnit en levetid på 15 år. Men hvad sker der med dem bagefter? Bliver de skrottet eller bruges de til andet? Gå på nettet og lad jer inspirere.

Opgave 5.11: Det var i nittenniogfyrre eller cirka deromkring…

Kildeintroduktion: Efter anden verdenskrigs afslutning blev verden delt op i to blokke. Øst- og vestblokken. Der var ingen reel tvivl om, hvilken blok Danmark skulle tilslutte sig. Danmark blev en del af vestblokken med medlemskab af bl.a. NATO. Danmarks position tæt på USSR og østblokken gjorde dog, at skiftende danske regeringer forsøgte at afbalancere Danmarks position. Danmark og ikke mindst dansk søfart skulle endnu en gang bevise, at man kunne navigere i forhold til de internationale realiteter. Først gang, hvor dette for alvor blev nødvendig var i forbindelse med Korea-krigen. Krigen startede som en borgerkrig, der opstod i ruiner efter den japanske okkupation under anden verdenskrig. I nord blev der dannet en kommunistisk stat, og i syd blev der skabt en pro-vestlig stat. I juni 1950 angreb Nordkorea med sovjetisk hjælp Sydkorea. Formålet var at samle Korea i én kommunistisk stat. Kina var året før erklæret kommunistisk, så kommunismen var på fremgang i Asien. Udviklingen stred imod USA's interesser, så amerikanerne forsøgte at få opbakning i FNs sikkerhedsråd til at forhindre USSR i at udbrede deres magt og indflydelse i Asien. I FNs sikkerhedsråd lykkedes det USA at stable en FN-styrke på benene, som skulle bremse Nordkoreas angreb på Sydkorea. Det fik Kina til at blande sig. Resultatet blev at fronten stoppede ved 38 breddegrad. Her er grænsen mellem Nord- og Sydkorea den dag i dag. Koreakrigen var altså en blodig og lidt ugennemskuelig affære. Det var i dette Danmark skulle navigere. Her sendte Danmark hospitalsskibet: Jutlandia. Jutlandia var udsendt som et FN-skib, og var i den forstand et neutralt skib. Skibet sejlede således med tre flag: Røde Kors, FN og Dannebrog. Det flugtede fint med Danmarks udenrigspolitiske selvforståelse. Danmark skulle arbejde for at afspænde forholdet mellem øst- og vestblokken. Danmark skulle bidrage med at lindre nød og bekæmpe sygdomme i en splittet verden. I realiteten behandlede skibet kun allierede soldater. Aldrig nordkoreanske eller kinesiske soldater. Til gengæld fik skibet lov til at behandle civile ofre, og det er nok det, som skibet er mest kendt for i dag. Det betød også, at Jutlandia skulle navigere mellem at være et civilt og militært foretagende. Det stemte ganske godt overens med dansk søfart og Danmarks position i verdenssamfundet.

Den 16. oktober 1953 kom Jutlandia tilbage fra Korea. Udenrigsminister H.C. Hansen tog imod skibet og holdt en kort tale, hvori der blandt andet var denne udtalelse:

• H.C. Hansen

En af deltagerne på rejsen var sygeplejersken Tove Jagd. Hun beskrev i 2000, hvordan forholdene ombord på Jutlandia var. Særligt i forhold til behandlingen af de civile ofre. Ikke mindst børnene.

• Tove Jagd

1. Hvilke aspekter ved Jutlandias ekspedition lægger H.C. Hansen vægt på?
2. Hvilke indtryk har Jutlandias ekspedition gjort på sygeplejersken Tove Jagd?
3. Diskuter hvorfor der er forskel på den personlige oplevelse og den officielle holdning til ekspeditionen?
4. Hvad bidrager de to udsagn hver især med, hvis vi gerne vil vide noget om Jutlandias togter til Koreakrigen?

Opgave 5.12 - Danmarks Titanic?

Kildeintroduktion: Et af Danmarkshistoriens største mysterier knytter sig til Grønland og Nordatlanten. M/S Hans Hedtoft forliste på sin jomfrurejse til Grønland. En sejlads, hvor man slog flere hastighedsrekorder. Ingen ved, hvad der præcis skete, eller på hvilken position skibet befandt sig, da det sank. Skibets sidste kontakt med omverden var kl. 18 (dansk tid) den 30. januar 1959. Man ved nogenlunde, hvor skibet befandt sig. Syd for Kap det gode håb. Et sted hvor der hyppigt opstår vinterstorme, tåge, drivis og isbjerge. Den tyske trawler, Johannes Krüss, var i radiokontakt med M/S Hans Hedtoft i over fire timer efter første S.O.S., men det lykkedes ikke at komme til undsætning. Pejlingerne passede ikke. Så selve forliset er dramatisk i sig selv, men beslutningen om byggeriet af skibet indeholder også en del dramatik. Politikere i Danmark anså vintersejlads for at være nødvendigt for udviklingen af det grønlandske samfund. Det statsejede handelsselskab Den Kongelige Grønlandske Handel, KGH, havde frem til 1950 eneret til handel med Grønland. KGH ønskede at bibeholde sin position, og modernisere sin handelsflåde. For den daværende grønlandsminister, Johannes Kjærbøl, var byggeriet af et nyt grønlandsskib blevet et prestige- projekt, som skulle sikre hans politiske eftermæle inden han gik på pension. På den anden side var der kaptajner og grønlandske politikere som anså vintersejlads i Nordatlanten som alt for farligt. Selv med et ”synkefrit” skib som M/S Hans Hedtoft. En presset Johannes Kjærbøl bad derfor kaptajnerne i KGH om skrive en erklæring, som han kunne fremvise i folketinget, hvor det fremgik, at vintersejlads var sikkert med et moderne, nybygget ishavsskib. Dermed kunne kaptajnerne også få nye og mere sikre skib til sejladsen. Et punkt som kaptajnerne havde ønsket i flere år, særligt efter KGHs skib Umanak, nær var kæntret samme år under en vinterstorm. Kaptajnerne måtte skrive erklæringen om tre gange, før KGH og Johannes Kjærbøl havde en erklæring, som kunne fremvises i folketinget. Herunder kan du læse de forskellige forsøg på at skrive en erklæring.

KGH og Johannes Kjærbøls erklæring

1. Hvilke forskelle er der mellem første erklæring, første udkast til en ny erklæring og den endelige erklæring?
2. Hvad er det vigtigste som enten er blevet tilføjet eller fjernet i den endelige erklæring?
3. Hvorfor tror I, at KGH og grønlandsministeriet har ønsket at få ændret den første erklæring?
4. Hvorfor tror I, at kaptajnerne har ændret deres erklæringen så mange gange?
5. Hvad fortæller processen omkring de mange erklæringer om vintersejladsen til Grønland?
6. Diskuter hvilken betydning erklæringerne kunne have, når ansvaret for M/S Hedtoft forlis efterfølgende skulle placeres?

5.13 - Guineabugten: Et hot spot for pirateri

Kildeintroduktion: De fleste kender sikkert fortidens romantiske billede af en etbenet romdrikkende pirat (med eller uden papegøje) på jagt efter guld og eventyr på de syv verdenshave. Nutidens pirater er meget langt fra dette billede og udgør et seriøst problem for den internationale søfart, specielt i særlige hot spot zoner rundt omkring i verden. International Maritime Bureau har anslået, at over 4000 sømænd blev udsat for piratangreb i 2019. Nogle af angrebene blev afværget, men i mange tilfælde lykkedes piraterne med deres forehavende. Her blev laster stjålet, søfolk røvet eller kidnappet og holdt fanget gennem kortere eller længere perioder for løsesummer. I forbindelse med angrebene er søfolk blevet udsat for grov vold, mens andre er blevet slået ihjel eller forsvundet.

1. Prøv med udgangspunkt i figur 5.20a at finde frem til, hvor de fleste piratangreb har fundet sted de sidste 40 år.
2. Tag derefter udgangspunkt i denne hjemmeside fra Commercial Crime Services (CCS): icc-ccs.org/index.php/piracy-reporting-centre/live-piracy-map/piracy-map-2020 og sammenlign forskelle og ligheder mellem piratangrebene i 2020, og hvor de historisk har fundet sted.
3. Hvad kan man generelt sige om udviklingen i piratangreb ud fra figur 5.20b? Hvilke begrænsninger har denne figur?
4. Overvej de økonomiske og menneskelige omkostninger for søfolk, rederier og stater ved pirateri.

I øjeblikket er det bl.a. langs den centralafrikanske vestkyst i Guineabugten og særligt ud fra Nigerias kyst, at skibsfarten kæmper med piratangreb. Omkring 40 pct. af alle piratangreb på verdensplan sker her.

1. Overvej årsagerne til det nigerianske piratproblem. Tag udgangspunkt i tidsskriftartiklen ’Pirateri i Vestafrika’ af Johannes Riber Nordby fra 2015, som er tilgængelig på nettet. Lav gerne yderligere research.
2. Vurder med udgangspunkt i analysen, hvordan man kan komme dette pirateri til livs, og hvilken rolle Danmark kan spille. Inddrag gerne regeringens ’Prioritetspapir for Danmarks indsats mod pirateri og anden maritim kriminalitet 2019-2022’, som er tilgængelig på nettet.