Hippokrates: Menneskets natur, ca. 400 fvt.
Teksten er en del af de hippokratiske skrifter fra ca. 400 fvt. Disse skrifter er opkaldt efter Hippokrates, som opfattes som grundlæggeren af den græske lægevidenskab. Han levede og fungerede som læge og lærer på den græske ø Kos. Kun en mindre del af de hippokratiske skrifter menes at være skrevet af ham selv, men de er en del af den samme tradition. Denne tekst er skrevet af Hippokrates’ svigersøn Polybos og beskriver teorien om betydningen af balancen mellem kropsvæskerne for menneskets sundhed.
Menneskets legeme har i sig blod, slim og gul og sort galde. De udgør kroppens natur og de er årsag til sygdom og sundhed. Mennesket er mest sundt, når disse elementer har den rette indbyrdes blanding og er i rette forhold med hensyn til styrke og mængde, og når de er mest muligt blandet. De føler smerte, når der er for lidt eller for meget af et af dem, eller et af dem bliver afsondret i legemet, og ikke er blandet op i helheden. Når et af dem bliver afsondret og er isoleret for sig selv, må ikke kun det sted, som det er kommet væk fra, blive sygt, men også det, hvor det nu befinder sig og flyder hen til, give smerte og ubehag på grund af, at det er overfyldt.
