Undervisning af jordemødre, kirkeordinansen, 1539
Med reformationen blev undervisning og uddannelse af jordemødre kirkens og præsternes ansvar. Af kirkeordinansen som var en slags grundlov for den nye protestantiske kirke, fremgår det, hvad jordemødrenes opmærksomhed skulle rettes imod.
Man skal have sådanne jordemødre, som er ærbare og gudfrygtige, som forstår sig på deres gerning og bor på et passende sted i forhold til både de fattige som de rige.
Præsterne skal undervise disse jordemødre om, hvordan de skal forholde sig både mod de kommende mødre og mod fostret. For det første skal de være sådan mod kvinderne, og især dem, hvis nedkomst er nær forestående, at de trøster dem og formaner dem til taksigelse. Først for Guds velsignelse på grund af livsfrugten, som ikke alle kvinder får. (…)
Desuden skal jordemødrene fortælle dem, at de også må forstå, at den smerte, de lider under fødslen, er et kors, som er pålagt dem af Gud, 1 Mos. 3, 16. Denne smerte skal dog med Guds hjælp hurtigt forvandles til glæde for dem, Joh 16, 21. Og hvis de skal gennemgå livsfare, bør de være tålmodige og befale sig Gud i vold tillige med alle dem, der bærer hans kors. (…)
Endvidere skal jordemødrene forholde sig sådan med frugten og fostret, som findes død i moders liv, at de befaler det i Guds varetægt, da det, der er dødt, men ikke er kommet til verden, ikke angår dem. De skal alene gøre sig flid for, at kvinden, som er i veer også bliver ved.
Men finder de fostret levende, skønt døden nær, da skal de alligevel ikke døbe det, som man plejer at gøre, før det helt er født til verden. For intet kan genfødes, som endnu ikke er født. (…)
Hvis det skulle ske, at et sådan barn dør uden dåb, da skal man ikke give slip på håbet om dette barns salighed, men holde sig til disse ord: ”Lad de små børn komme til mig.” Og: ”Hvad som helst i beder om i mit navn, osv.” (Mark 10, 14 og Joh 14, 13).
Hvis barnet også er i livsfare efter fødslen, skal jordemoderen tillige med andre gudfrygtige danske kvinder, som er til stede, straks give dette Gud i vold med disse ord:
”Oh, Herre Jesus Kristus, dette barn bærer vi til dig på dit eget ord og beder dig modtage det og lad det blive en kristen.” (…)
