Osama Ibn Munqidh om frankisk lægekunst, ca. 1175
Osama Ibn Munqidh levede fra 1095 til 1188 og tilhørte en velstående familie. Omkring 1175 skrev han sin selvbiografi, og den indeholder mange beskrivelser af korsfarerne i Det hellige land. Osama kaldte dem 'frankere' uanset hvor de kom fra i Europa.
Herren af al-Munaytirah skrev til min onkel og bad ham sende sig en læge der kunne helbrede nogle syge mennesker blandt hans folk.
Min onkel sendte ham en kristen læge ved navn Thabit. Thabit var bortrejst i ti dage og kom så tilbage. Vi sagde til ham: ”Hvor har du været hurtig til at kurere dine patienter”. Han sagde: ”De bragte mig en ridder med en byld på benet og en kvinde der led af vanvid. Jeg lagde et lille grødomslag på ridderen; hans byld åbnede sig og blev bedre. Hvad kvinden angik, forbød jeg hende visse spiser, og hun blev mere medgørlig.
Jeg var til stede da en frankisk læge ankom og sagde: "Den mand kan ikke helbrede dem.” Så spurgte han henvendt til ridderen: "Hvad foretrækker du: at leve med et enkelt ben eller at dø med begge ben?" Ridderen svarede: "Jeg foretrækker at leve med et enkelt ben.” "Så bring en stærk ridder med en skarp økse hid”, sagde lægen.
Det varede ikke længe før ridderen og øksen kom. Jeg var til stede. Lægen strakte patientens ben ud på en træblok og sagde så til ridderen: "Skær hans ben af med øksen; hug det af med et eneste slag.” For mine øjne huggede ridderen kraftigt til, men skar ikke benet af. Han gav den ulykkelige mand et hug til som fik marven til at løbe ud af knoglen, og patienten døde øjeblikkeligt.
Hvad kvinden angik, undersøgte lægen hende og sagde: "Det er en kvinde med en djævel i hovedet som har besat hende. Rag hendes hår af hovedet." Det gjorde de, og hun begyndte igen at spise deres normale kost med hvidløg og sennep. Hendes vanvid blev værre. Da sagde lægen: "Djævelen er kommet ind i hendes hoved. Idet han tog ragekniven, skar han et kors i hendes hoved og flåede huden af i midten så dybt at hovedskallen blev blotlagt. Så gned han hendes hoved med salt. Kvinden derimod udåndede øjeblikkelig.
Efter at have spurgt dem om min tjeneste stadig var påkrævet, og efter at have fået negativt svar, vendte jeg tilbage idet jeg havde lært noget om deres medicinske forhold som jeg hidtil havde været uvidende om.
Jeg har imidlertid også set et helt andet eksempel på deres lægekunst. Den frankiske konge havde en skatmester ved navn Bernhard (må Allah forbande ham!) der var en af de værste og ondeste blandt frankerne. En hest sparkede ham på benet, som bagefter blev betændt med åbne sår 14 forskellige steder. Hver gang et af disse sår lukkedes, kom der et nyt et andet sted. Alt dette skete mens jeg bad for hans undergang. Så kom der en frankisk læge og fjernede al salve fra benet og begyndte at vaske det med stærk vineddike. Ved den behandling heledes alle sårene, og manden blev rask.
