Pestens tid

En liden bog om pest.

Teksten her er et uddrag af Christian Thorkelsen Morsings pestskrift. Morsing var allerede før reformationen tilknyttet universitetet i København. Han studerede og underviste både i jura, sprog, matematik og medicin og var en af de mest fremtrædende repræsentanter for humanismen i Danmark. Morsing formåede også at komme til at spille en vigtig rolle efter universitetets genåbning efter reformationen. Her blev han universitetets første rektor og en dominerende skikkelse i den tidlige opbygning af et medicinsk fakultet, hvor han var en af de to professorer frem til sin død i 1560.

Pestskrifter blev udgivet af tidens lærde medicinere og havde til formål at forklare, hvad pesten var, hvordan den opstod og hvordan befolkningen skulle forholde sig til den. Selv flygtede de lærde typisk fra pestramte byer sammen med den øvrige elite. Tilbage stod befolkningen og bartskærerne, som blev udnævnt til pestmestre, med pestskrifterne som en form for vejledning. Morsings pestskrift udkom første gang i 1552, men blev genudgivet flere gange, blandt andet under epidemien i 1619-20.

Om pestens årsag og begyndelse

De, som er kloge og erfarne i naturvidenskaberne, søger og finder noget nær alle sygdommes årsager. Alligevel er pest en så underlig og så giftig sygdom, at ingen altid klart ved, hvoraf den kommer. Mange andre sygdomme kommer af stor hede, stor kulde, stor væske eller stor tørhed, hvilket ikke kan siges om pest, fordi den undertiden kommer om vinteren, undertiden om sommeren, foråret eller efteråret. Men om pesten skal komme eller ej, ved alene Gud, som har skabt og styrer alting. Han har mange ris til at straffe sine ulydige børn med. Når pest kommer af Guds vrede, er der ingen bedre råd end at fly til Gud og bede om hjælp og trøst fra Ham, således at han nådigt vil vende sin vrede fra os.

Dog er der ofte ret naturlige årsager til, at pest forekommer mere på et sted eller tid end på et andet: undertiden [kommer den] fra himlen, undertiden fra elementerne. Luften eller vejret bliver så forgiftet, at når et menneske trækker vejret, drager han den forgiftede luft ind til sit hjerte og bliver deraf forgiftet og befængt. Hippokrates skriver: Når mange mennesker samtidig har den samme sygdom, da er luften årsag hertil. Men når mange sygdomme fremkommer samtidig, da er menneskenes mad, drikke og andet i livsførelsen årsag hertil. Derfor er det meget nyttigt at kende pestens naturlige årsager, og jeg vil her fortælle om nogle tegn, hvoraf man kan vide, om luften kan være forgiftet og pest blive følgen deraf.

Nogle tegn hvoraf pest plejer at komme

• Det første er, når årstiderne: vinter, forår, sommer og efterår ikke er, som de plejer at være med kulde, varme, væde og tørke.
• Det andet er, når der i oktober er mange stjerneskud og ild, og der derefter kommer en kold sommer.
• Det tredje er, når der om efteråret er megen blæst fra syd og vest.
• Det fjerde er, når der om efteråret er mange dage med mørkt vejr, og det tilsyneladende skulle regne, men det regner dog ikke.
• Det femte er, når det med søndenvind er koldt og ikke regner.
• Det sjette er, når det er meget koldt om natten, men straks dagen derefter meget varmt.
• Det syvende er, når der sker store og mange vejrforandringer i løbet af en dag.
• Det ottende er, når solen skinner klart den ene dag, mens den næste dag er mørk, og dette sker ofte.
• Det niende er, når der efter regn, straks kommer varmt solskin, og der findes mange små frøer, som er grå på ryggen, og som har mange farver under bugen.
• Det tiende er, når der fødes mange fluer, myg, myrer og andre sådanne orme, som kommer af rådne ting.
• Det elvte er, når der er stor sult, og menneskene spiser ting, som ikke er gode for deres natur.

Ligeledes findes der mange andre årsager som f.eks. stort mandefald og krig, stor svinedød eller andre onder: rådden kål, rådden hør og hamp og andre ting, som giver ond luft fra sig.

Ligeledes·, fordi alle ting, som stammer fra elementerne, har deres tilstedeværelse og natur fra de himmelske ting: sol, måne og andre stjerner, så er det troligt, at de samme himmelske ting også ofte er årsag til pest. Derfor skriver de, som er erfarne i de himmelske sager, at solens og månens formørkelser ofte er årsag til pest.

Ligeledes, når Saturn og Mars sammen kommer i Jomfruens eller Tvillingernes tegn.

Der er også mange andre årsager, af hvilke det her vil være for langt af skrive om. Derfor: når mange af disse tegn ses, da skal man frygte, at pest snart vil komme og skikke sig således derimod, at pest ikke skal få magten over en. Og sker det, at man bliver smittet: da står han til hurtig at skulle hjælpes:

Vi ser, at mange ting brænder straks, når de kastes på ilden, mens andre ligger længe, før de begynder at brænde, og nogle brænder aldrig, hvor længe de end ligger i ilden. Således er det også med menneskene: de har forskellig konstitution og natur. Nogle har megen væske i sig, andre er meget tørre, kolde eller varme. Der er også undertiden gift i luften af kulde, varme, fugt eller tørke.

Derfor skal man iagttage om menneskets konstitution er i overensstemmelse med den gift, som er i luften; disse mennesker vil hurtigt blive smittet med pest. De, som er varme af natur og har megen unaturlig væske i sig, er i stor fare. Men de, som er tørre og kolde af natur, bliver sjældent smittet. Men sker det af stor årsag, at de bliver smittet, da undgå de sjældent.

Hvorledes et menneske skal kende eller vide, at han er smittet

Det kan han mærke af adskillige tegn.

• Det første er, om han mærker at være hævet i sine lemmer, hals eller under armhulerne, eller ved ørerne eller andre steder.
• Det andet er, om han synes, at det klør og stikker alle vegne i ham.
• Det tredje er, om han mærker stor varme indvortes og dertil har tørke og tørst. Dog har jeg set mange, som har fået pest med stor kulde.
• Det fjerde er, når man synes at ville svede og kan dog ikke svede.
• Det femte er, om man begynder at få besvær med åndedrættet
• Det sjette er, om man får hovedpine, thi sjældent begynder pest uden hovedpine.
• Det syvende er stort søvnbehov, men nogen har så stor varme og gift i sig, at de ikke kan sove.
• Det ottende er, når øjnene forandres og skifter farve.
• Det niende er, usædvanlig besk eller sur smag i munden.
• Det tiende er, om det bliver svært og ubekvemt at røre sig.

Disse er de almindeligste tegn, hvoraf man kan kende, om et menneske er smittet. Men der findes også mange andre tegn, som er meget farlige, når de viser sig.

• Det første er, om man usædvanlig ofte kaster op.
• Det andet er, om man får mange farver i ansigtet, særlig blå eller sorte.
• Det tredje er, om man ofte sveder kold sved.
• Det fjerde er, om nogens ånde eller andet, som naturligt udgår fra mennesket, lugter meget ilde.
• Det femte er, om der ofte fremkommer kramper.

Hvorledes man skal opføre- og berede sig imod pest når de førnævnte tegn viser sig.

• Det første og største råd er at man hengiver sig inderlig til Gud og først forliger sig med Ham, siden med sin medbroder, således at man kan være rede til at følge, når man kaldes.
• Det andet er, hurtigt at rejse bort fra den forgiftede luft og ikke komme for tidligt tilbage.
• Det tredje er, at man skal vogte sig fra al overflødighed i mad og drikke, og fra ukyskhed og alt andet, som menneskene daglig tilkommer.
• Det fjerde er, at den, som finder sig besværet af enten blod eller anden ubekvem væske, skal lade sig rense og uddrive den enten med åreladning eller med lægedom efter de mænds råd, som har forstand på lægekunst.
• Det femte er, at til den, som ikke kan rejse, hvorhen han vil, men af forskellige årsager tvinges til at blive, hvor han er, kan jeg give følgende råd:

Hvorledes man skal forholde sig, når pesten regerer

Man skal gerne opholde sig i et rum, der er højt fra jorden og har vinduer på alle fire sider, som man kan åbne, når vejret er klart og lukke, når det er uklart. Og det er meget godt at have en lille ild i værelset og gøre en god røg derinde. Om vinteren med de vellugtende ting, som er mest varme såsom muskatblommer, nelliker, røgelse, myrrha, harpiks, ladanum, merian, spica, merian, laurbær, enebær etc. Om sommeren med de ting, som er kolde såsom æble, pærekvæder, rose, viol og deres vand.

Om mad, drikke og andre ting

Om mad skal man vogte sig for den, som er meget hård, meget salt, harsk, slimet, sur, og meget fed og spise det let fordøjelige, som man kan få, og som ikke har megen væske i sig.

Om sommeren skal man holde sig fra mad og urter, som er varme og til sin mad bruge eddike og andet, som er surt og ikke bruge mange retter.

Om vinteren skal man bruge mere stegt end kogt mad. Om sommeren det modsatte.

Om drik skal man vogte sig for overflødig drik og om sommeren drikke det, som køler, om vinteren det, som varmer.

Men den, som er smittet, skal vogte sig for vin og særdeles for brændevin; thi det drager giften til hjertet. Dog forbydes det ikke at indtage lægedom med vin. Men alment er vin en giftig ting for dem, som er smittede.

Om søvn

Om sommeren skal man ikke sove for blødt; thi mange fjer giver megen varme fra sig. Ligeledes er det også skadeligt at sove om dagen, men de, som ikke kan undvære deres middagssøvn, må sidde op og sove en liden stund; det er også ondt at våge for meget. Sker det, at man sveder under søvnen eller om natten, da skal man omhyggeligt stryge sveden af sig med et rent klæde.

Om bad

Det er farligt at bade, når pest regerer. Men den, som er meget vant dertil, han må bade en liden stund, men ikke i stor varme. Og når man går i bad, er det godt at indtage et qvint theriak med en skefuld vin om vinteren eller med rosenvand om sommeren. Og man skal aldrig bade med en fuld mave, men først når maden er noget nær fortæret.

Forebyggelse eller lægedom med hvilke man skal forebygge pestgift.

Det første. Man skal altid vogte sig godt for ond lugt og især om morgenen. Man skal ikke gå fastende ud.

Ligeledes. Man skal heller ikke gå ud, før solen er højt oppe, dersom ens tilstand tillader det. Og man skal holde sig inden døre, når vejret er uklart.

Ligeledes. Den, som ikke råder for sig selv, men er nødt til at gå ud på grund af sit arbejde, skal, før han går ud, tage noget godt, vellugtende eddike i sin hånd, drikke deraf fire eller fem dråber, stryge sit ansigt og hænderne ved håndleddene samt næseborene med det, som er tilbage.

Ligeledes. Vask rude og salvie i rent vand, strø lidt salt og rosenvand eller anden eddike og tre eller fire godt rengjorte nøddekerner derpå. Det skal man indtage, før man går ud i luften.

Ligeledes. Tag malurt og rude, kog dem en stund godt i stærk eddike under låg. Afklar det og drik deraf fire eller fem dråber, lugt dertil og stryg dig dermed som ovenfor beskrevet.

Ligeledes. Tag en hvidløgsklo om morgenen med lidt vin, dersom man ikke er smittet.

Ligeledes. Tag fem eller seks nøddekerner, en figen og rude rried lidt salt.

Ligeledes. Tag to gange om ugen et halvt qvint god theriak om sommeren med en skefuld rosenvand, om vinteren vin.

Ligeledes. Når man vil gå ud i luften eller blandt mennesker, skal man tage og holde i sin Bolum armenum og terram sigillitam plejer man at få tilberedt. Stød det til pulver og vask det godt i malvasier eller i anden god vin, i rosenvand, buglosevand19, syrevand, malurtvand eller i hvilket man kan få heraf. Lad det derefter tørre vel og gør tre eller fire gange, som sagt er. Stød det derefter og opbevar det godt. Er den, som vil bruge det varm af natur, skal han tage et qvint deraf med eddike, rosenvand eller syrevand og lidt vin. Er han af kold natur med vin alene.

Ligeledes. Man skal vide, at intet er bedre for pest end bolus armenus og terra sigillata, dersom man kunne få det bedste. Men tyrken har nu under sig de lande, som det bedste kommer fra, derfor rar vi sjældent det, som er godt, medmindre det kommer fra en pålidelig mand i Venedig, som selv har hentet det eller ladet det hente for sig.

Disse råd har jeg skrevet for den menige mand, og enhver kan let få dem. Men herefter følger andre stykker for dem, som ikke vil lade sig nøje med det, som enhver for en ringe bekostning kan skaffe. Og jeg vil skrive om de lægedomme, som man kan bruge både til en forebyggelse mod smitte og som lægedom for dem, som om muligt er blevet forgiftet.

Det første, som kejser Maximilian plejede at bruge: Tag et nylagt æg, gør et lille hul foroven og lad hviden løbe ud. Fyld derefter ægget med safran, luk det igen og lad det stege langsomt, til skallen bliver sortagtig. Stød det derefter fint i en morter med så meget hvid sennep, som ægget vejer. Tag derefter to qvint diptam og ligeså meget tormentil21 samt et qvint nucis vomice, stød det hver for sig og bland det siden sammen. Tag dernæst angelikarod, pimpinella, sedefer, kamfer og god theriak, lige meget af hvert, så det tilsammen vejer lige så meget som førnævnt og kog det altsammen godt i to timer, hæld det derpå op i et rent kar og lad det stå der, til det er koldt. Så duer det til lang tids bevaring. Heraf tager et rask menneske så meget som en hasselnød med vin, og han er for pest den dag. Men den, som er smittet, skal tage et qvint deraf med vin, rosenvand eller andet vand, som foran beskrevet, blandet med eddike.

Ligeledes. Tag en unze af aloe, to qvint myrrha, safran, agarici preparati og rabarber, lige meget af hvert, et qvint af rød og gul sandel, røde roser, rød koral, diptam, gentiana, sedefer, tormentil, lige meget af hvert. Heraf skal der gøres piller med sirup og saften af citroner, der er så store, at de vejer et qvint. Af disse piller skal man til forebyggelse af pest tage en om aftenen, når mart vil gå i seng. Og de, som er smittede, skal tage tre af dem med det samme.

Ligeledes. Tag et qvint pulveriseret aloe, myrrha, safran og mastix, lige meget af hvert og gør små piller heraf med sirup, citroner eller vin. Heraf skal man tage syv eller otte hver dag, når pesten regerer, og den, som er smittet et qvint med det samme. Dette er meget godt, thi aloe trækker al ·unaturlig væske ud, safran styrker hjertet og giver godt blod, myrrha renser hovedet og bevarer hele legemet, således at intet rådner, mastix renser maven af al slimighed.

Ligeledes. Tag to qvint boli armeni, terra sigillata og rød koral, lige meget af hvert, et qvint citron, sedefer og safran, lige meget af hvert, et halvt qvint rosensukker af røde rosen, seks unzer sirup og 10 unzer citronsaft. Af alle disse ting, godt stødte og sammenblandet skal man til forebyggelse tage et qvint om morgenen med vin, rosenvand eller alene. Og den, som er smittet, skal straks tage et qvint deraf og et qvint god theriak og blande det med skabiosevand, syrevand eller rosenvand og straks lægge sig i seng, således at han kan svede.

Ligeledes skal man vide, at det ikke er godt altid at bruge en lægedom. Thi, når naturen vænnes dertil, da bruger naturen det som mad og ikke som lægedom. Derfor skal man undertiden bruge det ene, undertiden det andet.

For dem, som er smittede

Den, som af de ovennævnte tegn føler sig smittet, skal straks bede om hjælp og trøst af Gud i Himmerige og siden straks følge rådene, førend pestens gift slår hjertet.

Thi når hjertet bliver angrebet af gift, hjælper lægedomskunsten ikke. Men når et menneske er stærkt af natur, og giften ikke er meget kraftig, da driver naturen det onde fra hjertet og ud på et andet sted, og der vokser en hævelse eller byld frem. Når den brister, uddrives giften, og mange bliver igen helbredt. Og de, som bliver smittet, men ikke får hævelse noget sted, er i større fare.

Derfor skal den, som er smittet snarest indtage lægedom, som er god mod pest og lade sig årelade så snart, som det er muligt, dersom han er bekvem dertil. Det er det allerbedste råd hurtigt at lade sig årelade.

Hvilken åre man skal lade slå

Er man hævet i halsen eller ovenfor, skal man lade hovedåren i albuebøjningen slå eller mellem tommelfingeren og pegefingeren - en fingers bredde nedenfor.

Ligeledes. Er hævelsen under armhulen, slå da medianen25 eller en gren af den mellem pegefingeren og den lange finger.

Ligeledes. Er hævelsen neden på siden eller deromkring, skal man slå leveråren eller basilicam26 eller en gren af dem ved lillefingeren.

Ligeledes. Den, som frygter at have pest, men dog ingen bestemte tegn har derpå, skal slå sin median. Er det om foråret eller sommeren, skal han årelade sig på den højre side, om vinteren på den venstre side.

Ligeledes. Man skal ved åreladning agte på, at man drager det forgiftede blod fra hjertet og ikke dertil. Derfor: den, som er hævet i armene og lader nogen årelade sig på armene, kommer i stor fare.

Ligeledes. Den, som er hævet i armene eller der neden for, skal lade den åre slå, som hedder safena27 og er nede ved anklen inde på foden.

Ligeledes. Er der hævelse uden på låret eller på benet, skal man lade den åre slå, som hedder scheatica28 uden på foden ved anklen.

For dem, som ikke må eller ikke tør lade sig årelade

Den, som ikke vil lade sin åre slå, skal lade sig kopsætte. Og dersom han burde lade hovedåren slå, skal han lade sætte kopper på ryggen ved halsen. Burde han lade medianen eller leveråren slå, skal man sætte kopper mellem skuldrene. Burde han lade sig årelade på fødderne, skal kopperne sættes på lænden.

Ligeledes. Den, som er smittet, skal ikke sove, førend han lader sin åre slå, og heller ikke sove før efter seks timer. Og han skal straks derefter tage en af de lægedomme, som er beskrevet, dersom har ikke har taget den inden.

Ligeledes. Skønt mange, som er smittet, forbliver i live uden at have taget lægedom, sker dette ved slumptræf og af en stærk natur. Og ved at forsmå at søge om råd i tide frister de Gud, da de kunne få råd for sådanne sygdomme og flere andre ved at forsmå at søge om råd i tide.

At uddrive pest med sved

Tag en unze ingefær, halvanden unze sukkerkandis, en halv unze kamfer, stød dem hver for sig og derefter sammen, således at det bliver meget fint, og gem det i et godt tillukket glas.

Og når et menneske er smittet, skal han indtage et qvint af dette pulver med nogen vin, blandet med syrevand eller rosenvand. Og har han ikke stor hede, skal han indtage det med lidt theriak og lægge sig i seng i otte eller ni timer for at svede og ikke sove imens.

Ligeledes. Små børn skal man give et halvt qvint. Og man skal altid stryge sveden af sig med et rent klæde og vogte sig vel for luften den dag og nogen tid derefter.

Ligeledes. Et halvt qvint paradiskorn29 er også godt dertil.

Ligeledes. Sveder man ikke heraf, skal der lægges en varm teglsten til hans fødder. Når han har svedt som beskrevet, skal han stå op og holde sig borte fra luften. To eller tre timer derefter skal han spise lidt og holde sig fra drik det meste, han kan.

Hvorledes den smittede skal forholde sig med mad og drikke

Den syges mad skal være mandelmælk, grød eller vælling af byggryn eller hvedemel, kogt med lidt eddike i suppen af unge høns, det er godt. Man skal ikke altid bruge en slags mad, en forandre den.

Og den, som har lyst til kød, skal bruge eddike dertil eller afkog af syre og koge det dermed så længe, at kødet falder fra benene. Derefter skal man trykke afkoget af kødet og give den syge det at drikke.

Ligeledes. Straks den syge fornemmer hede ved hjertet eller i brystet, skal han tage et rent linned klæde og dyppe det i rosenvand, som er stænket i pulver af rød sandeltræ, og lægge det klæde på brystet, eller han skal drikke en drik af viol, sirup eller endviesirup, blandet med syrevand, borasvand eller endvievand. Og det skal man ofte bruge.

Ligeledes. Tag syrevand, et halvt pund endvie, tre unzer portulak og rosenvand, eddike eller saften af granatæble, lige meget af hvert, et pund sukker, to qvint kamfer, og gør deraf en drik. Lad den syge drikke ofte deraf. Det køler godt, styrker hjertet og uddriver giften. Dog skal han først tage nogen lægedom.

Ligeledes. Den første dag, som man bliver smittet, skal man holdes borte fra søvn i 24 timer, og derefter må man sove sin naturlige søvn.

Den syges drik skal være bygvand, blandet med syrevand eller eddike, og når det vand koges, skal man tage et stort stykke guld ( den, som har det), gløde det og køle det i vandet.

Ligeledes. Fornemmer den syge kulde, skal samme bygvand blandes med lidt vin.

Ligeledes. Man skal også tre eller fire gange hver dag gnide den syges fødder under neden med salt og eddike. Og man skal ofte stryge sveden af hans hænder med et rent klæde. Undertiden skal hele hans krop tørres med et sådant linnedklæde, der er gjort varmt.

Ligeledes. Man skal også tre eller fire dage give ham de foreskrevne lægedomme, undertiden det ene, undertiden det andet.

Om hævelse eller pestbylder

Når man fornemmer hævelse, skal man straks der lægge noget plaster på, således at den kan modnes og drive ud, og man skal ikke tøve så længe, at det begynder at bløde af sig selv og der går hul derpå. Men brug straks disse følgende råd.

Tag blommen af et æg, rør det godt med salt og læg det på. Forny det hver time. Stød ligeledes en hvid lilierod.

Ligeledes. Tag en halv unze figen og rosin, som er gode, lige meget af hvert, stød dem, tag derefter et halvt qvint salpeter og stød det. Gør deraf et plaster med kamilleblomstolie og læg det varmt på.

Ligeledes. Stød hyldeblad med sennep.

Ligeledes. Et varmt kålblad, ofte lagt på, oplader også.

Ligeledes. Rude, stødt og lagt på.

Ligeledes. Læg surdej med olie på

Ligeledes. Gør en grød af hvedemel og honning og stød et stegt løg, kom det i. Læg det på -det har jeg tit forsøgt.

Ligeledes. Gør et plaster af surdej, sort sennep, uslukt kalk, figen, calcanto30, pulver af blå lilierod eller gamle nøddekerner, alt stødt sammen.

Kan dette beskrevne ikke hjælpe til at udtrække det, skal man hugge hul på bylden med et åreladejern eller åbne den med et gloende brændejern og derefter sætte kopper derpå og lade giften komme ud. Og når man tager kopperne af igen, skal man vaske såret med saltvand, som er lunkent, og det gøres ofte.

Ligeledes. Tag en hane og pluk alle fjerene af den på rumpen. Sæt dens bare gump på bylden og hold for dens næb, således at dens ånde ikke går ud den vej, men neden ud, Hold den på en stund. Da trækker den giften til sig og dør. Derefter skal man lægge en anden hane på og ikke høre op, før 24 er lagt på, og dør de, er det et godt tegn. Dør de ikke, er der stor fare på færde.

Ligeledes. Det er også meget godt at holde igler til bylden og lade dem udtrække giften.

Ligeledes. Den, som er smittet og bliver rask igen, skal ikke komme ud blandt mennesker, førend bylden er godt lægt, således at han ikke smitter andre, og de bliver befængt af ham.

Trykt i den kongelige stad København hos Hans Vingaard år 1552 efter Guds fødsel.

Ordforklaring

Måleenheder

• Qvint = 5 g.
• Lod = 15, 5 g.
• Unze = 31,25 g.