Pestens tid

Hans Chistensen Bartsker om sygdomme og behandling

Hans Christensen Bartsker: En liden bog om allehånde sygdomme, 1596. Den sidste del af Hans Christensens navn viser hans profession; han var bartskærer. Efter eget udsagn arbejdede han i Ribe. En stor del af bogen er skrevet af fra tyske lægebøger. Bogen er udtryk for at bartskærerne, som fungerede som læger for den almindelige befolkning, i løbet af 1500-tallet fik et teoretisk fundament, som kom fra den lærde medicin. Den viser også, hvordan kristendommen og folketroen havde indflydelse på sygdomsbehandling.

Indledning
En liden bog om allehånde sygdomme, som mennesket mangfoldigt kan tildrage sig på grund af vore første forfædres syndefald i Paradis, som er årsagen til, at vi undfanges i synd og fødes som syndige mennesker til denne verden. Imod sådanne sygdomme og skrøbeligheder, som synden fører med sig, vil Gud dog, at mennesket skal bruge menneskelige midler og råd, (…) så mennesket ikke skal fordærves eller omkomme af en sådan svær sygdom.

(…)

Om de fire elementer
Gud har skabt fire elementer. Det første er ilden, det andet luften, det tredje vandet, det fjerde er jorden. Af dem er hele menneskets natur, alle skabninger, alle afgrøder og alt det, som er på jorden, i luften og i vandet, skabt og sammensat. Hvis der kun eksisterede et element, såsom ilden, kunne der intet gro for varme og brand. Eksisterede der kun luft eller vand, blev alle afgrøder fordærvede af for megen væde, og var der kun jord som element, da kunne der intet gro på grund af kulde og tørhed, som man kan se om vinteren, når det er meget koldt, og om sommeren, når det er for varmt og tørt. Derfor har Gud skabt de fire elementer, det ene hedt, som er ild, det andet fugtigt, som er luft, det tredje koldt, som er vand, og det fjerde tørt, som er jord. Gud har gjort det sådan, at ildens hede sammen med vandets kulde, jordens tørhed og luftens fugtighed undertiden forenes og ’tempereres’. Af denne ’temperering’ eller sammenblanding opstår alle afgrøder og det frugtbare, som fødes og opstår.

Sker det, at et af elementerne får overhånd og magt, som for eksempel ilden, da afsvides afgrøden. På samme måde sker det med et menneske, en skabning eller en hvilken som helst afgrøde, som man kan se det en hed og tør sommer. Ligeledes om vinderen, når kulde og frost tager overhånd, ser man hvordan alle ting visner, som ellers har været liflige og dejlige at se om sommeren. Derimod når alt er lige vådt, lige tørt lige koldt, lige varmt og i sin rette form og tilstand, da vokser det og formerer sig, som man kan se i maj måned, når foråret hverken er for koldt, for vådt, for varmt eller for tørt. På samme måde siger jeg så om et menneske. Når de fire elementer kommer overens med hinanden, så han hverken er for ’kold’, for ’fugtig’, for ’varm’ eller for ’tør’, da er han sund, rask og veltilpas. Hvis han derimod i sin natur har for meget ’varme’ eller ’fugtighed’ eller ’kulde’ eller ’tørhed’, skader det ikke særligt. Når han bliver lidt for kold, kan man give ham noget varmt til at fordrive kulden med, og bliver han lidt for varm, give ham lidt at afkøle sig med. Tager ’kulde’, ’varme’, ’tørhed’ eller ’fugtighed’ derimod helt og ganske overhånd i et menneske, så det ene fordriver det andet’, da kan han ikke hjælpes, men det er et dødens tegn.

Derfor har Gud skabt lægemidler, så du kan give ham ’kolde’ lægemidler, hvis han bliver for hed, ’varme’ lægemidler, hvis han bliver for kold, ’tørre’ lægemidler til de fugtige og ’fugtige’ lægemidler til de tørre. Hvordan du finder ud af det, vil jeg forklare dig i næste kapitel.

Hvordan man finder ud af hvad patienten fejler
Er det sådan, at et menneske er sygt af for meget 'varme' og er 'fugtig', så skyldes hans lidelse overflødigt blod, og da er hans urin rødlig, tyk og uklar og hans puls kraftig, regelmæssig og påskyndet, og han har smerter og trykken i hovedet. Hans spyt er sødt og tyndt. Om morgenen er han mere syg end på noget anden tidspunkt, og så er han rød i ansigtet.

Men er patienten syg af 'varme' og 'tørhed', da er hans urin rød og tynd og hans puls svag, ringe og påskyndet, og halvvejs mod middag |er han sygere end han er senere på dagen eller på noget andet tidspunkt. Hans tunge og hals er tør og han tørster meget, og det, han drikker, smager ham beskt og bittert. I hans drømme omgives han af det, som er rødt.

Er patienten syg af for meget 'kulde' og 'fugtighed', da er hans urin bleg og tyk, hans puls er langsom og kraftig, og han føler sig meget syg ved midnatstid. Han er bleg i ansigtet og drømmer om vand og våde ting. Han sover godt og tørster kun lidt, og han har meget spyt i munden.

Er patienten syg af overvældende 'kulde' og 'tørhed', da er hans urin bleg og tynd. Hans puls er svag og langsom, han er mørk i ansigtet, hans sygdom er værre ved middagstid end om natten og han tynges af under­lige drømme.

(…)

Hvordan mennesket skal opføre sig efter tidens krav
Om sommeren skal man ikke indtage varme madvarer eller varme drikke, især ikke de, som er 'varme' af natur. I oktober og om vinteren kan man spise 'varme' urter på maden på grund af den kulde, som vinteren har med sig, og man må tage bad, men må vare sig for kulden efter badet og heller ikke spise eller drikke lige efter badet.

Men i maj må man anvende de madvarer, som ikke er alt for varme el­ler kolde, for denne årstid er hverken for varm eller for kold.

(…)

Om åreladning
Du skal vide, at åreladning giver megen sundhed, når man bruger det på det rette tidspunkt. Det skal forstås således, at der er behov for det, når menneskets legemsdele er tunge og svare, han er varm over hele kroppen, urinen er rødlig og tyktflydende, hans puls slår hårdt og kraftigt, og han plages af smerter i forhovedet. Derimod har de patienter, som er magre, ikke behov for åreladning. For dem er det skadeligt, og de bliver syge af det. Men vi ved og erfarer, at tilpas magre folk har mere blod i årerne end (selv) de fede folk, som er raske. Man skal også lægge mærke til, om patienten bliver styrket af åreladningen eller ej, og derudfra skal man handle. Man skal ikke årelade et ungt menneske eller barn, som er under ti år, og ingen gammel, som af natur er ældet eller syg, for de har ikke meget blod, er ikke vænnet til det og har ikke behov i kroppen for det. Men hvis de plejer at lade sig årelade og er vant til det og har meget blod og har det nødigt, så kan man godt årelade dem. Man skal ikke årelade, når årstiden er for varm, fordi mange mennesker da sveder meget, derved formindskes blodet i årerne og de bliver syge (af åreladningen).

(…)

Alle slags sygdomme skal du undgå og fly
De nedenstående sygdomme skal man undgå. Da alle sygdomme smitter, så det ene menneske er det andet til fordærv, bør de raske og sunde ikke færdes blandt de syge, men undgå dem og det sted, hvor sygdommen fin­des, så de ikke bliver forgiftede af den fordærvede luft og således, at det ene menneske ikke smitter det andet.

Det siges også, at de nedenstående sygdomme fænger og smitter men­nesker. De er: Sår på benene, udslet, røde øjne⁸, slemme onde sår, giftige bylder, den faldende sot, hoste (og) podagra. De forgifter menneskers ån­dedræt og gør luften uren, og når den indåndes, bliver man forgiftet ind­vortes.

langsomt, han ikke tørster og ikke er særlig varm. Du skal også bemærke den damp, der kommer fra urinen og se, om den synker ned eller smager dårligt. Synker den ned, skyldes det, at patienten spiser tungtfordøjelig mad. Hvis det ikke er tilfældet og urindampene synker ned, da betyder det for meget væske og fugtighed i patienten, at blodet forlader ham og at han snart får den kolde syge eller en anden sygdom.

(…)

Om pulsen
Dette skal du vide, at manden af natur har kraftigere puls end kvinden, at unge har større årer end gamle, og at årerne slår hastigere og hurtigere om sommeren end om vinteren. Bemærk, at de som er 'varme' og 'fugti­ge' af natur, har kraftige, langstrakte og hurtige pulse, og de, som er af 'kold' og 'tør' natur, har langsomme og svage pulsslag. Er personen af 'varm' og 'tør' natur, så er pulsen svag og rask. Men en person af 'kold¹¹ og 'fugtig' natur har langsom puls, svag og hastig. 'Varme' gør pulsen hur­tig, 'fugten' giver kraftig puls, 'tørhed' giver svag puls, 'kulde' gør den langsom.

(…)

Om sår og beskadigelser i hovedet
Mennesker får ofte sår eller beskadigelser i hovedet, så kraniet bliver -slået ind eller ned i hjernen, og på den måde dør mange mennesker. Sommeti­der bliver kødet tilbage. Men hvis kraniet bliver slået ind, så se efter, om der er små benstykker i. Dem skal du med forsigtighed løsne og udtage med passende instrumenter, som det sig bør. Derefter skal du lægge en silkeklud henover. Hvis du ikke har det, så læg dér en ren hvid klud, som er smurt med lidt rent flæsk, så du lettere og bedre kan tage den af den tredje dag. Derefter se efter, om hjernen er beskadiget, så du kan vide, om du nu kan lægge æggehvide på med dettes stivhed og bindingsevne, eller om hjernen er for syg og for svag til det, så patienten dør. Bemærk, at når du lægger det på såret igen, skal du som tilforn stryge det med lidt flæsk, som er godt til alle sår, fordi det danner materie og pus i såret. Skift der­efter forbinding to gange hver dag. Du skal også rage håret af rundt om­kring såret, for at det ikke skal stikke ned i såret eller hæmme dig. Når det begynder at hele, så forbind det som det sig bør. Men hvis hjernen er be­skadiget, kan du vide det ved, at den syge har mistet bevidstheden, øjnene bliver røde, og han kaster det op, som han spiser. Han kan ikke få afføring, hans tunge bliver sort, og han griber meget efter hovedet med sine hæn­der og river forbindingen af.

(…)

Om den apostoliske salve
Denne salve er beskrevet af mester Avicenna og kaldes den apostoliske. Den heler alle sår og fortærer det døde kød i sårerne. Du skal tage græsk beg og voks, harpiks og armenica, 4 lod af hver. Opopanax og Flores viri-dis aeris, et halvt lod af hver. Hulurt, virak og bibernelle, et halvt lod af hver. Olivenolie med et lod. Gladiolus 2 lod. Disse gummiarter skal du ko­ge i en fjerdedel, otte lod stærk eddike, så de opblødes. Kom derefter voks, beg og harpiks sammen og lad det koge sagte, så det ikke brænder på. Rør tit og ofte om. Når du skal bruge det, smør det på klude og læg dem på såret, så opløses det døde kød.

(…)

En sårsalve
En sårsalve. Tag et pindsvin, salt det godt og kog det i rent vand, tag fedtet derfra og kom det i en bøtte. Tag derefter en fed høne.og en gås, kog dem uden salt og skum fedtet fra. Tag så salvie, rude og korsknap, som kravler langs jorden, malurt og bundetunge og mal disse urter sammen og si dem rene gennem et klæde. Bland denne saft i det beskrevne fedt og rør det godt sammen i en digel eller pande, lad det koge sammen og omrør godt. Denne salve heler godt.

(…)

Hvis en person bliver afsindig under en sygdom
Hvis det sker, at en person går fra sans og samling under en sygdom eller under sygdommens forløb og udvikling, skyldes det undertiden en byld og hævelse i hovedet og undertiden overvældende 'varme', onde dunster og slimlugt, som samler sig i ham. Er det fra en byld, kan du se det ved at hans urin er bleg og tynd, han altid føler stærk 'varme', og hans ansigt og udseende er grønligt og ser græsseligt ud, som om han var vanvittig. Kommer det derimod af den 'onde og urene dunst og stank', da er hans urin hverken for bleg eller for tynd, han har ikke så stor 'varme' og er heller ikke så vanvittig. Ham kan du hjælpe. Læg den syge i et mørkt hus og værelse, hvor han kan være i stilhed. Og der må ikke snakkes eller ta­les meget med ham, for at han ikke skal blive vanvittig. Tag derefter eddi­ke og salt, bland det sammen og gnid og vask hænderne og fødderne med det, især under fødderne og i håndfladerne. Er det også sådan, at han har forstoppelse, så lav ham følgende eliksir. Tag katost, sellerirødder, hørfrø, bukkehorn og lidt salt. Det skal du koge med 4 pund vand og si gennem en klud. Tag dertil en smule honning og olivenolie og giv dem det ind i kroppen som et klyster.

Eller få en lindrende afføring, enten med piller eller med en lægedrik, og brug stikpiller, hvilke er ganske nyttige.

Du kan også tage en hane, skære den op i ryggen og lægge den på hovedet, især dog hen over panden.

(…)

Om afsind
Mange går fra sans og samling under en sygdom og bliver som gale folk på alle måder. Det kommer undertiden af dårlige fødemidler og drikke, af overflødigt drikkeri og stærk vin og mad, som er tilberedt med 'varme' urter, især hvidløg og peber.

Nogle er bidt af gale hunde eller andre gale skabninger, andre har spist forskellige rødder og urter, og (har været udsat for) usund luft og lugt, er blevet fortørnede eller overordentlig sorgfulde og bedrøvede, eller har fået ondartede væsker.

Kommer det af overflødigt blod, da er de altid lystige, ler og kvæder af ganske hjerte, men er blodet i leveren 'forbrændt', da er de undertiden ly­stige og undertiden sorgfulde og bedrøvede.

Hvis det kommer af 'varme' og 'tørhed', da bliver de let fortørnede og vredladne, skriger og slår andre folk.

Hvis det kommer af 'kulde' og 'tørhed', da sørger de altid, hvor end de befinder sig, og forfærdes for ting, som de ikke burde. De hyler og græder og vil altid være på mørke steder eller de gør sig stor umage, arbejder og har den gode mening, at så vil de komme i Himlen. Nogle begræder deres gods og mener, at de har meget mellem hænderne, som de ikke mener at kunne bruge til det gode. Undertiden galer de ligesom haner eller kokke, undertiden gøer de som hunde og tror, at de er hunde. Undertiden mener de; at de mangler hovedet.

(…)

Druser eller kirtler som opstår mange steder
Druser eller kirtler opstår almindeligvis på halsen eller andetsteds på kroppen, eller hvor de end kommer på patienten. Dem skal du smøre med stenen galmeje. Det 'dræber' dem og derefter skal du lave hul på de ste­der, hvor de sidder, og udtømme dem. Derefter skal du ophele stedet, som det sig bør.

Se også efter, om der er en misvækst, som let kan forvandle sig til usyn­lig kræft, som, hvis den får overtaget, vil skade patienten, som det des­værre tit og ofte er sket. De, som ligger løst under huden, og når nogen tager eller føler på dem, flyder ligesom løst om og viger fra et sted til et andet, er de ganske farlige at omgås. Hvis de begynder at vokse og sætte sig på en sene på halsen, i brystet eller et andet sted, hvor det begynder med opsvulmen eller hævelse, er det i høj grad at befrygte, at de kan for­årsage store ulykker. Du kan med stor flid fjerne huden over dem, men se godt efter, at du ikke rammer nogen blodåre. Tag så kirtlen eller grøden ud, læg derefter plaster på og ophel det ligesom andre sår og skader. Hvis du har ramt en åre og såret bløder meget, så brug dette middel. Tag myr­ra, røgelse og blæksten, et lod af hver. Stød det sammen til et rent pulver og kom lidt af det i såret. Brænd derefter noget filt, læg det godt varmt tæt ind til og lad det sidde i 3 eller 4 dage. Så fjernes det og forbindes som andre sår og skader.

(…)

Et lægemiddel mod blod i afføringen
Tag rent vand og tag glødende stål og stik i vandet 2 eller 3 gange. Når det er slukket, gør det så glødende igen. I dette (vand) skal du koge al hans mad, hvad det end er. Så forsvinder sygdommen, og han kan undgå en dø­delig sygdom. Bemærk også, om patienten stunder mod døden, for da er alle lægemidler forgæves.

(…)

Om de bredfødder som gror i mennesket
vis du vil fordrive og dræbe de 'bredfødder' som vokser i menneskets bug, så tag en hugorm, som også kaldes en slange og som lever og bor nær folks huse og skær hovedet og halen af, 3 fingre bred. Kast indvoldene væk. Det midterste stykke skal du koge godt, og så skal den syge drikke afkoget, så spytter han bredfødderne op. Dette skal anvendes, så længe der kommer nogen ud. Derefter skal han tage piller, som ikke er alt for stærke.

(…)

Mod den spedalske syge
Den spedalske syge kommer hos mennesket af mange forskellige årsager. Undertiden af 'ond slimlugt¹, som er årsag til mange sygdomme. I lige måde af ækle drikke, såsom rådden vin og lignende, som når et barn bliver født af spedalske forældre eller bliver opfostret med dårlig mælk eller af fordærvet flæsk. Også når en kvinde ligger hos eller har omgang med en spedalsk mand. Det, hun får deraf, bliver spedalskt. Er én spedalsk, kan du kende det således, Øjenbrynene falder af, ørerne bliver gule, struben bli­ver hæs, han har 'finner'¹³³ under tungen, og mellem tommelfingeren og pegefingeren forvinder musklerne. Når han lader sig årelade og blodet henstår et stykke tid, da kan du se fnug i blodet. Drypper du salt på, for­svinder de og bliver til vand. Han har også en grim og ildelugtende ånde. Sådan kan du hjælpe ham. Tag 3 pund af disse urter¹³⁴ og vinsten, kog det lidt og tag dertil lidt sukker og lav en sirup. Giv ham rigeligt deraf at drik­ke om morgenen og om aftenen. Gør det længe og tit og tag kanel, selleri, sennes, hjulkroneblade og engelsød, 2 lod af hver, kog dem med 3 pund vand og kog det et pund ind. Si det gennem en filtdug, brug det med si­rup, vinsten og et pund sukker dertil. Bad ham derefter med vinsten og laxatio acuto¹³⁵ med en urt, som kaldes djævelsbid. Giv ham derefter yera rufini med et lod varm vin og lav ham denne salve. Tag et pund vin, 6 pund fint stødt svovl og et lod galiciensten, kog det sammen og smør ham i badet med det. Gør det tit og smør ham derefter med denne salve. Tag et pund rent fedt og 4 lod stødt svovl, stødt fint, bland det sammen og smør ham med det. Du skal sætte kopper og lade ham drikke alantrod og nelli­keblommer, kortlæbe og vinsten, for det renser blodet og heler sårene.

(…)

En lille undervisning i hvordan hvert menneske skal opføre og skikke sig i de 12 måneder om året, så han kan beholde sit liv og levned i sundhed
Mester Aristoteles beskriver for os, at vi i januar måned skal lade os årela­de, om fornødent på tommelfingeren eller mellem tommel- og pegefinger, og ikke indtage nogen rørt drik, det er afføringsmiddel, som driver mate­rien ud af mennesket. Det skrives, at det barn, som fødes i denne måned, får en 'kold' natur.

Avicenna siger, at i februar er det sundt at lade sig årelade, dog må man ikke indtage afføringsmidler, men indtage en eliksir. Det barn, som fødes i samme måned, bliver nødlidende og fattigt.

Ptolemæus siger, at man skal lade sig årelade i marts måned, ikke indta­ge afføringsmidler, men bade i varmt vand. Det er sundt. - Det barn, som fødes i denne måned, bliver snarrådigt. Mange menne­sker er bange for ham og han bliver mistroisk.

Averro siger, at april er allerbedst til at lade sig årelade og sætte kopper for blod(ansamling) mellem hud og muskler, og det er ikke godt at bade meget. Det barn, som fødes i denne måned, er ustadigt. Man kan årelade lever­åren.

Hippokrates siger, at i maj måned er det godt at årelade i media, men du skal ikke lade blodet løbe længe. Du kan også indtage afføringsmidler, og det er godt at indtage 'kolde' madvarer, men dog ikke alt for kolde. Malurt er godt. Det barn, som er født i denne måned, bliver rigt, ret besindigt og ydmygt.

Galenos siger, at i juni måned er det ikke godt at lade sig årelade og hel­ler ikke faste i lang tid. Du bør spise råt flæsk, som altid er forhånden. Varmt øl er ikke sundt, når vejret er alt for varmt. Du må ikke sove længe og ikke indtage afføringsmidler. Det barn, som fødtes i denne måned, er skæmtsomt i ord og tale, kysk og renfærdigt.

Dioskurides siger, at man i juli måned ikke bør sove meget, ikke lade sig årelade, vogte sig for 'kolde' og 'varme' spiser, for megen badning, ukyskhed og drikkevarer med salvie, kortlæbe, rude, anis og selleri.

Ptolemæus siger, at i august måned er det ikke godt at lade sig årelade. Du skal heller ikke spise kål og ikke bade i for varmt vand. Bruge spids­kommen. Det barn, som fødes i denne måned, bliver enfoldigt og kyskt.

Æskulaps siger, at i september måned er det sundt at blive åreladt. Det barn, som fødes i denne måned, bliver mådeholdent på enhver vis og bli­ver et retsindigt menneske.

Isak siger, at i denne oktober måned er det særligt godt at blive åreladt. Badning er også meget sundt. Du skal ikke spise nogen skabnings hoved og heller ikke indtage noget afføringsmiddel. Det barn, som er født i den­ne måned, får en unyttig tunge, men kan tale godt.

Rasis siger, at i november måned kan man lade sig årelade, hvis det er nødvendigt. Mælk er sundt, for det danner blod og gør mennesket for­standigt. Man skal ikke indtage (afførings)midler. Dét barn, som fødes" i, denne måned, bliver en god skytte og en klog læge. Ægidius siger, at i december måned kan man om nødvendigt årelades, så blodet kan løbe fra hovedet samt bruge madvarer, som er kogt med pe­ber. Spis muskatnød, men tag ikke nogen lægemidler. Det barn, som fødes i denne måned, bliver en god skytte og en klog læge.

Om de fire årstider og hvad man der skal spise og drikke
Jeg vil nu skrive og berette om, hvad der er bedst for den menneskelige-natur at indtage til hver af de 4 årstider.

Om vinteren har mennesket bedst af grove madvarer såsom oksekød, svinekød, bukkekød, bukkekød (kvier, det er unge køer)¹⁴⁴, fårekød, kød af gamle høns og sådant.

Om sommeren er det bedst med mad, som ikke er grov og af passende 'kold' natur, såsom kalvekød og oksekød. I maj er gode, 'tempererede' spi­ser dog mindre velegnede. Årsagen er, at legemet har tabt sig meget i vin­terens løb.

I september eller fiskemåneden skal man som sagt spise og drikke spar­somt, og kun spise mad af 'varm' natur.

Galenos og Avicenna siger, at ingen kan opsætte kloge måder eller reg­ler for sin mad, men enhver skal spise efter behovet for indre varme og styrke. Hvis det sker, at varmen i maden overvinder den naturlige varme, så ødelægges kroppen af det urene blod, som opstår af det, og der kommer koldfeber. Det anfører Avicenna og siger, at vil et menneske leve længe i sundhed, da skal han holde måde med al mad og drikke, så den naturlige 'varme' bevares og ikke afdæmpes. Måden må ikke bestå af for 'varme' urter eller tilberedes med 'varme' urter, for at den ikke skal forstyrre den naturlige 'varme' og 'forbrænde' blodet. Sådanne er peber, ingefær, hvid­løg og flere andre.

Er maden alt for 'varm' med rigelig væske, da giver den ondt blod. In deholder maden også en 'slimet fugtighed', da afliver den kroppen, som hos den som spiser mange svampe, pilzen. Er maden af ringe art, da giver

den ikke legemet kræfter. Hvis maden er alt for fed, såsom fedt kød, svøm­mer den oven på i maven på den øvrige mad. Hvis maden er for sød, vir­ker den forstoppende. Hvis den er for salt, skader den kroppen. Hvis den er alt for sur, da bliver mennesket hurtigt gammelt. Du bør vide, at af alle disse spiser, som er beskrevet, er ingen gode for sundheden undtagen de sure¹⁴⁵. Følgende madvarer er sunde. Ungt fårekød, ungt gedekød, ungt kalvekød, unge høns, agerhøns, kapuner og de fisk, som er friske, har flomme i sig og fanges i havet eller i ferskvand; blødkogte æg, alle små­fugle, velbagt hvedebrød, som hverken er for friskt eller for gammelt' samt god gammel vin, der er lutret klar og ren. Den skal du blande med vand. Du skal ikke drikke kold vin om vinteren, men det skal opvarmes lidt med glødende stål.

Den, som får mavesmerter efter fed mad, kan fordrive dem ved at spise lidt pærer og ost efter maden. Hvis maden har været alt for salt, skal man spise et velstegt æble. For tredje gang formanes til at vise mådehold med mad til legemets bekvemmelighed.

Om morgenen, når man står op af sengen, må man aldrig undlade eller afstå fra tre ting til legemet. Det ene er at gå til stol og udtømme sig, at hoste op fra brystet og ud af næsen, også at rense ørerne og rede og kæm­me sig med en elfenbenskam. Derefter vaskes hænderne, om sommeren i koldt vand og om vinteren med varmt vand. Derefter gnides tænderne med et groft klæde. Gå derefter i kirke og tak og lov den Herre Zebaot. Derefter gå op i den gode luft i bjerge¹⁴⁶ og lignende steder. Klædedrag­ten skal være fin og velsyet. Herefter, når maden er færdig og den pågæl­dende føler naturlig sult, bør han ikke undslå sig, men straks sætte sig til bords med lyst.

Bemærk en anden nyttig regel, nemlig altid først at spise den letfor­døjelige¹⁴⁷ mad før måltidet og det grove under måltidet. Hvis du spiser det grove først og det lette bagefter, så flyder det lette oven på det grove, og det giver en dårlig fordøjelse. Oksekød, svinekød, blødkogt æg, unge høns, unge fugle og stegt kød er letfordøjelige spiser.

Avicenna forbyder mennesker at spise fisk efter større strabadser eller anstrengelser, for fisk giver slim i maven. På samme måde siger ban, at de, som gerne vil spise kød, skal lade sig årelade, hvis de ikke har tungt arbej­de.

En anden regel, som næppe overholdes, er denne. Intet er mere usundt end at spise mange forskellige ting, indtage mange forskellige drikkevarer til måltidet og at forlænge måltidet. Man må ikke spise mere, så længe det første kun er halvt fortæret og fordøjet i maven. Mange mennesker æder og drikker, går derefter til bords til det næste måltid og spiser igen og blander den første mad med den næste og friske, før den første er helt for­døjet. Derom siger Avicenna, at det er mere skadeligt med overflødig æden end med drikkeri, for drikkevarer fordøjes hurtigere end maden. Du må ikke spise fisk og rå mælk oveni hinanden, for det giver spedalskhed.

Det brød, som er bagt med fint klid, fordøjes bedre end det brød, som er renset for klid, og også bedre end hvedebrød. Derfor har bonden en sun­dere mave end sin herre. Du må ikke spise noget råt og heller ikke spise efter større anstrengelser og besvær. Når maven er fuld af 'varme' som om sommeren, må du (kun) spise lidt og gå lidt omkring bagefter før an­den ret. Det er også bedre at spise lidt og ofte end meget og sjældent, for­di maven får meget 'varme og ond hede' af det sidste. Og alle, som er hen­faldne til fylderi, får gerne koldfeber.

Al mad, som er overflødigt saltet, fordærver maven og giver mennesker gigt. Og du skal vide, at lette spiser har ingen kraft.

Avicenna siger, at den, som drikker vin straks efter måltidet, fordærver maden og udspreder den til andre legemsdele. Det giver svær sygdom af megen væske i maven. Deraf kommer vattersot og andre sygdomme. Den, som tygger sin mad godt, fortærer og fordøjer den desto bedre.

(…)

Om badning
Avicenna siger, at den, som vil have et sundt liv, ikke må bade lige efter måltidet, men først når maden er fordøjet i maven og i leveren. Det er om morgenen eller midt på eftermiddagen. Derom taler også Averro i kapitlet om badning, om at de, som er besværede og belemrede med et ondartet overskud, og de, som er så forstoppede i hovedet, at deres krops overskud ikke kan drives ud med sveden, men løber rundt og fordeler sig fra det ene lem til det andet, for dem er det ikke godt, at de bader på fuld mave, for hvis maden ikke er fordøjet, fordeler den sig ud til legemsdelene, og det giver sygdom.