Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus". 1731.

I Holbergs komedie findes følgende ordveksling mellem Erasmus Montanus og hans svigerfader Ieronimus:
 
Montanus: Men hvad er paa færde? mig synes, min kære svigerfar, at I svarer mig saa koldsindig.
Ieronimus:Jeg har vel ikke årsag til andet.
Montanus: Hvad ondt har jeg da gjort?
lcronimus: Mig er sagt, at I har sådanne egne Meninger; Folk skulle jo tænke, at I var gal eller katolsk i hovedet, thi hvorledes kan et fornuftigt Menneske falde til den dårlighed, at sige, Jorden er rund?
Montanus: Ja sandelig er hun rund; jeg må sige det, som er sandt.
Ieronimus:Det må være Pokker ikke sandt, sådant kan umuligt andet end komme fra Fanden, som er løgnens Fader. Jeg er vis på, at der er ikke et Menneske her i Byen, der jo fordømmer saadan Meening; spørg kun fogden, som er en fornuftig Mand, om han ikke er af samme mening med mig.
Jesper: Det kan ende1ig komme mig på et ud, enten hun er lang eller rund; men jeg må troe mine egne øjne, som viser mig, at Jorden er flak som en Pandekage.
Montanus:Det kan ogsaa komme mig paa et ud, hvad tanke fogden eller de andre her i Byen har der om, men det ved jeg, at Jorden er rund.
Ieronimus:Hun er Pokker ikke rund. Jeg troer I er gal. I har jo øjne i hovedet så vel som andre mennesker.
Montanus: Det er jo bekiendt, min kære svigerfar, at der bor folk lige under os, som vende deres fødder mod vore.
Jesper:Ha ha ha, hi hi hi, ha ha ha!
Ieronimus: Ja fogden maa nok le; thi han har virkelig en skrue løs i hovedet. Forsøg I kun at gå her under taget, og vend hovedet ned, og se så til, hvorledes det vil løbe af.

Spørgsmål:

• Diskuter om Ludvig Holbergs ”Erasmus Montanus” fra 1731 kan bruges som et indlæg i nutidens debat om ”postfaktualitet” (jf. Historiske Hovedlinier s. 8-9)?