Forlaget Columbus

Woman is the nigger of the world

John Lennon / Plastic Ono Band 1972

Af: Susanne Bækholm - kandidat for Alternativet 7. marts 2017.
    

"Woman is the nigger of the world".  Sådan lyder titlen på en af John Lennons sange. Er der noget om snakken? Her et par betragtninger i anledning af 8. marts, kvindernes internationale kampdag.

FN's verdensmål nummer fem har en overskrift, der siger, at "man skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder". I og med at det er verdensmål, er det klart, at der i mange lande er langt større problemer, der skal klares, end her i Danmark. Men selv om vores lovgivning på papiret har lagt grundlaget for lige rettigheder og muligheder, er der stadig en lang række områder, hvor kvinder bliver sat bag mændene. Ofte er det elementer, der ligger skjult bag lovene, der er skyld i uligheden, men i mange tilfælde er årsagen også traditioner og fastgroede vaner.


Kvindejob bliver stadig fastholdt som lavtlønsfag. At det f.eks. skal aflønnes dårligere at gøre rent inde i en bygning end at feje uden for bygningen giver ingen mening.

FN's mål blev stort set ikke ændret ved generalforsamlingen i 2015, så de bygger stadig på resolutionerne fra 1995 i forbindelse med Beijingplanen. Man var simpelthen bange for tilbageslag i forhold til de tidligere formuleringer, hvis man begyndte at drøfte emnet igen. Men handlingsplanen fra 1995 indeholder alligevel mange elementer, som vi i Danmark stadig ikke kan leve op til. Det drejer sig bl.a. om kvinders indflydelse og magt, vold mod kvinder, jobanerkendelse og ligeløn og i meget høj grad det frivillige omsorgsarbejdes økonomiske påskønnelse.

Verdensmålene stiller krav om, at "ubetalt omsorgsarbejde skal synliggøres, og værdien afspejles i de økonomiske beslutninger". Her tænker man på alle de omsorgsaktiviteter, som kvinder pr. tradition påtager sig uden aflønning. Dertil kommer de konstante nedskæringer i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, der typisk rammer kvinder - både jobmæssigt og privat. De sparede midler bliver i stedet givet til skattelettelser til de bedst lønnede, der oftest er mænd.

Når kommunerne skal spare, bl.a. på grund af omprioriteringsbidrag og skattelettelser, har det også ligestillingsmæssige konsekvenser. Det vil typisk være de "traditionelle" kvindejob, de såkaldte varme hænder, der bliver skåret væk, og det rammer kvinderne dobbelt, både dem, der mister deres job, og dem, der nu må op i endnu højere arbejdstempo for at erstatte de afskedigede kolleger. Man må gøre op med sparepolitikken for at investere i en bæredygtig fremtid.

I Danmark har forskellen på mænds og kvinders indkomst ligget ret konstant mellem 15 og 20 procent i mændenes favør. Det skyldes bl.a., at kvindejob stadig bliver fastholdt som lavtlønsfag. At det f.eks. skal aflønnes dårligere at gøre rent inde i en bygning end at feje uden for bygningen giver ingen mening. Men lige netop de små forskelle - som i dette eksempel - er årsag til, at der ikke kan føres nogen sag med hensyn til lige løn for lige arbejde.

Kvinders jobsituation og aflønning ligger som nævnt på et lavere niveau end mænds på trods af det faktum, at kvinder nu har passeret mændene mht. uddannelsesniveau. Men kvinderne får økonomisk mindre ud af at uddanne sig, end mænd gør. Mænd har måske lidt spidsere albuer end mange kvinder, men det viser sig også, at mænd har betydeligt nemmere ved at opnå en ledende stilling. For eksempel viser et videnskabeligt eksperiment, at en gruppe forskere, der skulle finde en egnet kandidat til en ledende stilling, lod sig forføre af ansøgerens fornavn, således at det var ansøgere med et mandligt fornavn, der blev udvalgt - også hvis man byttede om på fornavnene, så kvindelige ansøgere var noteret med et mandligt fornavn, ligesom der til ansøgere med et mandligt fornavn blev foreslået en højere startløn.

At det karrieremæssigt kan være sværere for kvinder at markere sig, hænger naturligvis også sammen med det faktum, at det er kvinder, der bliver gravide, føder, ammer og tager en længere barselsperiode - og i mange tilfælde føler sig mest forpligtet mht. den daglige omsorg over for børnene. Dermed er der mindre overskud til at tænke på karrieren. Derfor skal mænd - mere eller mindre frivilligt - påtage sig en større del af barselsperioden, end det nu er tilfældet. Af logiske grunde må det fortrinsvis være den sidste del, hvor amningen spiller en mindre rolle, ligesom det må være en helt naturlig ting, at mænd lige så hyppigt tager fri på barnets første sygedag.

På det politiske område halter ligestillingen også. Repræsentationen i de politiske organisationer afspejler langt fra befolkningens sammensætning. I Folketinget ligger antallet af kvindelige medlemmer stadig under 40 procent, mens det i kommunalbestyrelser ser endnu værre ud. Her er kvinder repræsenteret med under 30 procent - for slet ikke at tale om hyppigheden af kvindelige borgmestre. Det er beklageligvis et område, hvor Danmark ligger meget lavt i World Economic Forums årlige Global Gender Gap Report. Her ligger Danmark helt nede på plads nummer 29 med hensyn til kvinders politiske magt og indflydelse. At det stadig forholder sig sådan, kan undre, da antallet af kvindelige vælgere, der udnytter deres stemmeret, nu ligger højere end mænds.

Så selv om udviklingen langsomt går den rigtige vej, er der stadig mange forhindringer, konkrete som mentale, der skal overvindes.

"We insult her everyday on TV
And wonder why she has no guts or confidence
When she's young we kill her will to be free
While telling her not to be so smart we put her down for being so dumb
Woman is the nigger of the world ... Yes she is" (John Lennon)

Spørgsmål:

  • Hvilke vanskeligheder for ligestilling nævner Susanne Bækholm i artiklen?
  • Diskuter hvilke former for modstand, hun vil støde på, hvis hun forsøger at føre sin politik ud i livet?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)