NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiter Partei) 25 punkt-program, 24. februar 1920

NSDAP var Hitlers og nazisternes parti. Det blev grundlagt i 1920 og forbudt i 1945.

1. Vi kræver, at alle tyskere sluttes sammen i et Stortyskland på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret.
2. Vi kræver, at det tyske folk bliver ligeberettiget med andre nationer, at fredstraktaterne fra Versailles og St. Germain annulleres.
3. Vi kræver land og jord (kolonier) til at ernære vort folk og til bosættelse for vort befolkningsoverskud.
4. Kun folkefæller kan være statsborgere. Folkefælle er kun den, der har tysk blod i årerne uden hensynstagen til konfession. Det er derfor umuligt for en jøde at være folkefælle.
5. Den, der ikke er statsborger, må kun leve i Tyskland som gæst og må være undergivet fremmedloven.
6. Kun statsborgere må have ret til at bestemme over statens ledelse og love. Derfor kræver vi, at ethvert offentligt embede uanset dets beskaffenhed, det være sig inden for riget, landene eller kommunerne, kun må beklædes af statsborgere. Vi bekæmper det korrupte parlamentsroderi ved besættelse af stillinger ud fra partianskuelser alene uden hensynstagen til karakter og evner.
7. Vi kræver, ar staten i første række forpligter sig til at sørge for statsborgernes erhvervs- og livsmuligheder. Såfremt det ikke er muligt at ernære hele statens befolkning, skal borgerne fra andre nationer (ikke-statsborger) udvises af riget.
8. Enhver yderligere indvandring af ikke-tyskere bør forhindres. Vi kræver, at alle ikke-tyskere, som er indvandret i Tyskland efter den 2. August 1914, straks skal tvinges til at forlade riget.
9. Alle statsborgere skal have samme rettigheder og samme pligter.
10. Enhver statsborgers første pligt må være at virke, åndeligt eller legemligt. Den enkeltes virke må ikke være i modstrid med den almene interesse, men må være til nytte for alle inden for fællesskabets rammer. Derfor kræver vi:
11. At indkomster uden arbejde og indsats bringes til ophør, at renteslaveriet brydes.
12. Med henblik på de uhyre ofre af gods og blod, som enhver krig kræver at folket, skal personligt berigelse ved krig betegnes som en forbrydelse mod folket. Vi kræver derfor øjeblikkelig inddragelse af penge tjent på krigen.
13. Vi kræver. At alle virksomheder, der ikke allerede er selskaber (trusts), skal nationaliseres.
14. Vi kræver overskudsdeling på alle storvirksomheder.
15. Vi kræver en storstilet udbygning af alderdomsforsorgen.
16. Vi kræver, at der skabes en sund, levedygtig middelstand, at stormagasiner straks overgår til kommunernes eje, og at de udlejes til billige penge til små næringsdrivende, at man tager mest muligt hensyn til alle små næringsdrivende ved leveringer til stat, land eller kommune.
17. Vi kræver at en jordreform, der er tilpasset vore nationale fornødenheder, gennemførelse af en lov til vederlagsfri ekspropriation af jord til formål, der tjener det fælles bedste. Afskaffelse af grundskatter og umuliggørelse af enhver jordspekulation.
18. Vi kræver, at der fares hensynsløst frem mod dem, der ved deres virke skader det almene vel. Nedrige forbrydere mod folket, ågerkarle, fidusmagere o.s.v. skal straffes med døden uden hensyn til konfession eller race.
19. Vi kræver, at romerretten, som står i den materialistiske verdensordens princip, erstattes af et retssystem bygget på tyske principper.
20. For at gøre det muligt for enhver dygtig og flittig tysker at erhverve sig højere uddannelse og derved rykke ind i en ledende stilling må staten drage omsorg for, at hele folkeuddannelsesapparatet udvides væsentligt. Studieplanerne ved samtlige læreanstalter skal tilpasses det praktiske livs krav. Så snart børnene begynder at fatte det, må skolen tilstræbe, at de får forståelse af statstanken (samfundslære). Vi kræver, at fattige forældres børn, der viser specielle anlæg, bliver uddannet på statens bekostning uden hensyntagen til forældrenes stand og erhverv.
21. Staten må sørge for at fremme folkesundheden ved at beskytte såvel moder som barn, ved at forbyde, at børn anvendes i arbejdet, ved at sørge for legemlig dygtiggørelse, ved at gøre det lovpligtigt at dyrke gymnastik og drive sports, ved kraftigt at støtte samtlige foreninger, der har til formål at uddanne ungdommen legemligt.
22. Vi kræver, at den hvervede hær afskaffes, og at der oprettes en folkehær.
23. Vi kræver, at man ad lovgivningens vej sætter ind mod bevidst politisk løgn og dennes udbredelse gennem pressen. For at gøre det muligt at skabe en tysk presse kræver vi, at
    1. d. samtlige ledere og medarbejdere på tysksprogede aviser skal være statsborgere,
    2. e. ikke-tyske aviser skal have statens specielle tilladelse til at udkomme. De må ikke trykkes på tysk.
    3. f. Alt økonomisk medejerskab i tyske aviser eller indflydelse på samme fra ikke-tyskeres side forbydes ved lov, og kræver som straf for overtrædelse heraf, at sådan en blad-virksomhed standses, og at de ikke-tyske, som arbejder på den, straks udvises af landet. Aviser, som går imod det fælles vel, skal forbydes. Vi kræver, at lovgivningsmagten skrider ind mod kunst- og litteraturretninger, der virker undergravende på vort folk, samt arrangementer, der støder an mod foranstående krav, aflyses.
24. Vi kræver frihed for alle religiøse bekendelser i staten, for så vidt de ikke rummer en fare for denne eller virker anstødelig mod den germanske races opfattelse af sædelighed og moral. Partiet som sådant repræsenterer et positivt kristent standpunkt uden i religiøs henseende at binde sig til én bestemt bekendelse. Det bekæmper den jødisk-materialistiske ånd i og uden for os og er overbevist om, at vort folk kun varigt kan komme sig indefra på dette grundlag:
    1. Det almene vel er vigtigere end enkeltpersoners vel.
25. For at kunne gennemfører alt dette kræver vi: at der skabes en stærk centralmagt i landet. At det politiske centralparlament har ubetinget autoritet over hele riget og over alle dets organer.
    1. At der oprettes korporationer og erhvervskamre, som kan gennemføre de love, staten har udstedt, i de enkelte forbundsstater.
    2. Partiets førere lover at gå ind for at gennemføre foranstående punkter hensynsløst og om nødvendigt at give deres liv for det.

München, den 24. februar 1920.

Spørgsmål:

• Første halvdel af det tyvende århundrede er ofte blevet kaldt ”ideologiernes storhedstid”. De vigtigste ideologier, der kæmpede om befolkningernes opmærksomhed var liberalisme, kommunisme og fascisme/nazisme, mens konservatisme, socialdemokratisme og socialliberalisme spillede en lidt mere tilbagetrukken rolle. Find - gerne på nettet – beskrivelser af de tre ideologier. Analyser derefter Lenins ”Deklaration om det arbejdende og udbyttede folks rettigheder”, Wilsons ”Fjorten punkter” og NSDAPs ”25 punkts-program” med henblik på a) at finde forskelle og eventuelle ligheder og b) undersøge hvor repræsentative de er i forhold til de generelle beskrivelser af ideologierne. Skriv et kort oplæg om, hvorledes du/I ville undersøge hvorledes kommunistiske, liberale og fascistiske/nazistiske regimer gjorde deres ideologi til politik, hvor de havde magten?