Mikkel Boye: Flygtningekrise - Vi bør ikke tage Europa for givet

Voxliberalis.dk. 16.9.2015.

Hvad er egentlig op og ned i den nuværende flygtningekrise, der synes at være kommet for at blive? Står vi overfor en vedvarende krise, som vil plage det europæiske kontinent mange år ud i fremtiden, herunder forandre det til en multikulturel heksekedel eller måske endda styrte det i grus? Er vi vidne til en ny epoke i europæisk historie, hvor folkevandringer fra krigsplagede og korrupte nationer i mellemøsten og Afrika, vil banke på Europas dør og destabilisere hele fundamentet, både for det europæiske velfærdssamfund og dets sammenhængskraft, EU og den alm. befolkning?

Har vi et ansvar?
Krigen i Syrien burde ikke være kommet bag på Vesten, sådan som det ellers godt kunne se ud nogen gange. Den er en direkte udløber af situationen i Irak og det magttomrum der opstod efter Saddam Husseins fald, samt den katastrofale håndtering af Irak, som USA efterfølgende stod for. Man formåede ikke at holde Irak samlet og i blodsporet fra den irakiske borgerkrig og den sekteriske vold opstod de spændinger, der siden hen har ført til dannelsen af ISIS og den efterfølgende syriske borgerkrig, hvor adskillige partnere er involveret.

USA var advaret på forhånd om, at hvis ikke man havde en køreplan for Irak efter Saddam Hussein, så ville det kaste Irak ud i et voldeligt endgame, hvorfor USA,s oliekrig har været med til at destabilisere store dele af regionen. USA havde ikke nogen køreplan og opførte sig som en elefant i en porcelænsbutik efterfølgende. ISIS er opstået i blodpølen af den sekteriske vold og korruption, der efter Saddam Husseins fald gjorde Irak til en ”fail state” og reelt splittede landet i 3 dele. Det er dette ragnarok, der efterfølgende er spredt til Syrien via ISIS ambitioner om at skabe et kalifat i mellemøsten. Set i det lys er det nærmest en fornærmelse, når USA ”flotter sig” og vil tage imod 10.000 flygtninge fra Syrien. Senest har det Hvide Hus endda kørt deres variant af ”komiske Ali” og beskyldt Assad for at være skyld i ISIS, herunder deres fremmarch i Syrien. Dette til trods, så har USA den holdning, at de tager sig af krigene og det sikkerhedspolitiske, og så må Europa og FN tage sig af det humanitære.

En af de store udfordringer er nærområderne, hvor lang de fleste flygtninge stadigvæk sidder i lejre. Disse lejre drives af FN, der længe har advaret om, at manglende finansiering, herunder knaphed på medicin, mad og andre fornødenheder, gør et snarligt sammenbrud meget sandsynligt. Herefter vil desperate flygtninge søge mod bla. Europa og forværre den europæiske krise markant. Og det stopper ikke med disse flygtninge. En vedvarende folkestrømning fra Afrika vil ligeledes bidrage til at gøre krisen endnu mere uoverskuelig.

Især Afrika kan blive det helt store problem fremadrettet. Vesten har i alt for lang tid udnyttet det afrikanske kontinent, hvor man har hentet råstoffer m.m, herunder indgået aftaler med korrupte afrikanske ledere, der ikke har haft den brede befolknings interesser for øje. Især de store vestlige multinationale selskaber har plyndret løs af de afrikanske ressourcer, hvilket har skabt yderligere fattigdom og frustration. Læg dertil, at EU via en pervers protektionisme gir tilskud til bla. europæiske landmænd og frugtavlere, der så kan udkonkurrere afrikanske bønder. Mange afrikanere har derfor intet andet valg, end at søge mod Europa.

Det er ikke nødvendigvis alle, som er kede af den udvikling. Der er adskillige fordækte dagsordner involveret i migrationsstrømmen. De afrikanske ledere ser gerne de unge stærke og handlekraftige afrikanske mænd tage på jobjagt hen over middelhavet. Uanset om de drukner der eller når til Europa, så er de ikke længere en trussel mod deres regime, hvilket gør det nemmere at fastholde deres magt. Andre, herunder afrikanske samfundsforskere, er til gengæld rasende. Først tager Europa råstofferne – og nu tager de så også de menneskelige ressourcer, som Afrika har brug for, hvis kontinentet skal ud af sit dødvande.

Plutokratiet, det overvejende hvide rigmandsvælde, de amerikanske og europæiske CEO,s, er også interesseret i en stor migration fra den tredje verden mod bla. Europa. Disse folkevandringer kan bruges til at spille folk ud mod hinanden i den stadig mere omsiggribende konkurrencestat, hvor migranterne så kan bruges til at presse lønningerne ned.  Netop lønnen i bla. Europa er en stor udgiftspost for de multinationale firmaer, hvorfor de kan spare meget (og øge overskuddet) hvis denne kan presses ned. Her spiller folkevandringer en central rolle.

De kulturradikale og venstrefløjske humanister
Borgerkrigen i Syrien og Irak, der har udløst denne store indvandring af overvejende muslimer, har også splittet Europa. Internt kriges fløjene mod hinanden og især venstrefløjen beskylder alt og alle, der ikke deler deres holdninger, for racisme, islamofobi og mangel på næstekærlighed. Der er intet nyt over denne ”vi er de gode – I andre er onde og dumme” holdning fra venstrefløjen. Det er den interne europæiske udgave af ”dem mod os” hvor venstrefløjen ser sig selv som ”de rigtige mennesker” mens alle andre er kolde, kyniske, forkælede og intolerante. Herhjemme i Danmark har de ligefrem (mis)brugt flygtningekrisen til at forstærke denne dagsorden.

Flere flygtninge har berettet om, at de er blevet mødt af venlige danske borgere, der har budt dem velkommen, men samtidig opfordret dem til at sige til pressen, at de vil videre fra Danmark, fordi Danmark – (på grund af regeringen og især DF) – er et ondt land. De har ligeledes placeret skilte blandt flygtningene, hvor der står negative ting om Danmark. Her bruger man altså de ankomne flygtninge som ufrivillige propagandastøtter for en egen indenrigspolitisk dagsorden.

Europas skepsis overfor muslimer er kulturel – ikke religiøs
Men Europa er ikke et racistisk og intolerant kontinent, selv om begge dele findes. Den bekymring som mange europæere deler ift. muslimer skal findes i Europas egen fortid, men også nutid. Europa har været igennem en lang og besværlig kulturkamp, hvor vi har gjort op med religiøse dogmer og totalitære tankesæt. Europa i dag er ganske vist et kristent kontinent, men først og fremmest et verdsligt og sekulariseret kontinent, hvor religion ikke må gennemsyre samfundet. Europa er det mest verdslige kontinent på jorden, hvor politisk pluralisme, oplysningstidens idealer, ytringsfrihed, humanisme og frisind løber igennem hele den europæiske åre.

Europæerne er derfor altid lidt bekymret for og mistroiske overfor folk, der har en meget stærk religiøs forankring, hvilket mange muslimer har. Det er en kulturel skepsis, der præger Europa, hvilket man ikke kan fortænke europæerne i.  En undersøgelse lavet af Ruud Koopmans, professor og forskningschef ved the Social Science Research Center Berlin, og har vist, at 44 % af herboende muslimer kan betegnes som fundamentalister. 73 % mener at religiøse love/dogmer bør stå over europæisk lovgivning, mens 60 % mener at alle indbyggere i Europa bør bekende sig til Islam. Disse tal er bekymrende – især fordi disse holdninger er mest fremherskende blandt unge muslimske mænd i alderen 18-35 år, der samtidig også er den største gruppe blandt de mange nytilkomne flygtninge. 

Læg dertil, at terroranslag, Muhammed-kriser, gentagende billeder af den vold der præger mellemøsten, men også herboende islamisters ofte voldelige eller formørkede dagsordner, skaber en vis afstandtagen og bekymring i de europæiske befolkninger, når det gælder muslimer.

En iransk kvinde, der flygtede fra Iran til Europa/Norge, netop for at kunne nyde godt af de europæiske værdier, ser den nuværende politiske korrekthed fra især venstrefløjen, humanister, politikere og presse, som en form for europæisk slaphed og moralsk fejhed. Hun føler sig svigtet af venstrefløjen og den politiske ”fejhed”, hvilket hun har skrevet et indlæg om: Jeg, som er en iransk og muslimsk kvinde i lighed med kulturministeren, kan godt lide pinnekød i julen. Men det er altså ikke derfor, at jeg er flygtet til Norge. Det hænger derimod sammen med, hvad en anden har udtrykt således: ”Norsk kultur er en vestlig kultur i overensstemmelse med oplysningstidens frihedsidealer.”  Alt for mange muslimer kræver at Europa indretter sig på deres præmisser. Men islamisk kultur er baseret på hierarki og underkastelse. I stedet for at den store majoritet af muslimer integrerer sig, er de blevet aktive med religiøse krav og magtkampe for at tvinge politikerne til at give efter. Strategien er lykkedes.

Andre, herunder den amerikanske forfatter, Bruce Bawer, der har været bosat i Europa igennem mange år, ser også en islamisk trussel mod de europæiske værdier, hvilket han har skrevet om i bogen ”While Europe Slept: How Radical Islam is Destroying the West from Within”, der er en gennemlæsning værd.

Disse bekymringer er en naturlig del af de problemstillinger, der findes i den nuværende krise. På den ene side bærer vi i Vesten selv et ansvar for de store flygtningestrømme, hvor vores værdier netop byder os, at åbne op og vise humanitært storsind og næstekærlighed. Vi kan ikke undslå os, at vi selv har været medvirkende til det ragnarok som findes udenfor vore grænser, herunder er med til at fastholde dele af den tredje verden i fattigdom, krig og ødelæggelse. USA især er en af de hovedansvarlige for dette ragnarok, men Europa og EU er absolut heller ikke uden et ansvar.

På den anden side så er den bekymring som mange europæere deler, når det angår disse strømme af især overvejende muslimer, ikke en bekymring som man bør afvise og stigmatisere som mangel på næstekærlighed og tolerance. Den sort/hvide fremstilling som i disse uger er en del af debatten og problematikken, tjener ingen godt. Der spores en selvlede hos en stor del af venstrefløjens humanister overfor for vores egen kultur og ansvar, men denne selvlede er hverken konstruktiv eller rimelig.

Langt de fleste europæere hjælper gerne og viser næstekærlighed, men har også en rimelig grund til bekymring ift. Europas sammenhængskraft og fremtidige kulturelle stabilitet, hvor vores værdier skal være de bærende. Vi kan ikke være kontinent for en vedvarende tilstrømning af udefrakommende.

Den muslimske trussel er overdreven
Alligevel kommer vi ikke udenom, at den muslimske indvandring og dertilhørende trussel, er overdreven. I øjeblikket er den største trussel os selv og vores interne splid. P.t. bor der ca. 15-16 mio. muslimer i EU, hvoraf 56 % ikke kan betegnes som fundamentalister og endnu færre som radikaliserede islamiske mørkemænd. Mange muslimer efterspørger netop Vestens værdier og den tryghed vi har i Europa. For dem handler det om, at få et arbejde og en fremtid, der er tryg og stabil – både for dem selv, men især deres børn. De ønsker ikke at se de samme tilstande i Europa, som dem de er flygtet fra. Det vil være selvdestruktion og tåbeligt.

Europa kan rumme disse flygtninge, men Europa skal også være sine egne samfund loyale, hvilket betyder, at vi har hjertet med, men også må stille langt hårdere krav fremadrettet til de muslimer, som ønsker at leve her og nyde godt af vore samfund. Og så må vi samtidig også erkende, at vore grænser ikke kan stå pivåbne for fremtidige strømme af flygtninge og migranter fra den tredje verden. Også Europa har en øvre grænse for hvad vi kan og skal gå med til, når det handler om at åbne vores kontinent for andre.

Det betyder til gengæld, at vi langt mere målrettet må gå ind og støtte i nærområderne, medvirke til at stabilisere mellemøsten og Afrika, herunder via handel, økonomisk hjælp og politisk vilje. Hvis vi vender ryggen til (igen, igen, igen) og lægger os i hængekøjen, så bliver vores grænser rendt over ende og vi vil stå i samme situation, som da Romerriget brød sammen og sendte Europa ud i 500 års tusmørke og forfald. Vi må ikke tage Europa for givet.

Spørgsmål:

• Hvordan forklarer henholdsvis Bjarke Møller i 2005 og Mikkel Boye i 2015 ”folkevandringerne” mod Europa?
• Hvilke løsninger foreslår de?