Christian 4. mad og drikke

Den mad, som man spiste i renæssancen smagte meget anderledes end den mad, man spiser i dag. For det første var den sødere end nu om dage. Kød blev ofte tilberedt sammen med frugt som en blanding af sødt og pikant. Man brugte krydderi fordi det var fint, og viste at man havde penge. Det kunne også være for at skjule, at maden måske var lidt dårlig eller ligefrem begyndt at rådne.

Man spiste sjældent rå grøntsager. Nogle lægebøger advarede ligefremt imod det, da man mente, at det kunne medføre luft i maven eller give dårligt humør.

Salt brugte man allerede i middelalderen i store mængder, fordi man havde opdaget, at saltet mad holdte sig meget længere. Man brugte stadig meget salt i renæssancen for at bevare maden længere.

Man spiste ikke det samme i hele Europa. Sydpå havde man mange flere ingredienser end i norden, simpelthen fordi klimaet var bedre og man kunne dyrke mere. Desuden var der i renæssancen en mindre istid i norden, hvilket begrænsede udbuddet yderligere. Sydpå kunne man dyrke mandler. Man kunne bruge mandler til konfekt og til mandelmælk, som var en saft af stødte mandler i honning og vand eller vin. Mandelmælk blev brugt som smagsstof og jævning i mange retter. 

Nye råvarer der kom i renæssancen lå på frugt og grønt. Nogle af de mange nye grønsager var grønærter, græskar, agurker, spinat, asparges, fennikel, artiskokker og kål. Frugt, såvel friske som tørrede, indgik tit i retter med kød og fisk. Det var oftest æbler, kvæder, pærer, pomeranser eller citroner.
Man blev i renæssancen også opmærksom på sukker. Det var fint og dyrere end honning, da det skulle importeres. Man importerede også mange krydderier fra østen. Her var muskat det dyreste krydderi, fordi man mente, at det kunne helbrede en for pest. Man importerede også nelliker, kanel, peber og mange andre krydderier.

Efter man havde opdaget Amerika kom der også mange nye grøntsager til Europa. Man var tilbageholdende over for disse nye grøntsager. Tomater anså man ligefrem for giftige, men man begyndte dog alligevel at dyrke dem i Sydeuropa. Kakao kendte man også fra Amerika, men det blev kun brugt til medicinske formål. Man havde nemlig ikke fundet på at blande kakao med mælk og sukker, så det var en bitter affære. Kartoflen kende man ikke i norden før 1700-tallet. Også kartoflen synes man var lidt underligt, og det gik endnu over 100 år inden den blev mere almindelig kost for danskerne.

Der var meget stor forskel på, hvad rige og fattige spiste i renæsancen. Imodsætning til adelens og de riges kost, så var bøndernes kost simpel og grov. Den byggede på det man selv kunne lave. Man købte dog salt og saltet fisk. Den typiske kost for en bonde bestod af groft brød, der ikke var gæret som man i dag. Det var flade brød, som man bagte på en panden over ilden. Man spiste også grød og kål. Kål var den typiske grøntsagt, og særlig grønkålen brugte man, fordi den kunne høstes vinteren igennem. Man kunne også lave suppe af tørrede ærter. Kødet var saltet, røget eller tørret.

Til maden drak alle, selv børn, hjemmebrygget øl. Det var ikke en stærk øl med høj alkoholdprocent, som de øl man kender i dag. De var også flade og uden kulsyre. Vand drak man ikke meget, og slet ikke i byerne, for det var forurenet og man blev syg af at drikke det. Christian 4 fik lagt mange vandrør ind til København. Det var træstammer med hul igennem og deri kunne man lade vand fra søerne lige udenfor København løbe ind til fontæner i byen. Det var ikke et uvant syn,  at ål og andre dyr flød med.  

Skueretter

Maden de rige spiste var kold. For det første så var der langt fra køkkenet op til spiseområdet, og man skulle bære bakker med mad op ad kolde trapper. Desuden så var maden ofte skueretter. Det betød, at maden sådan set var en udstilling, hvor hver enkelt ret var et kunststykke i sig selv. Man spiste ikke skueretterne, som var lavet af en skuemester. Skueretterne blev sat på bordet for at imponere. Man viste med skueretterne sin sociale position og velstand, fordi det blev store ekstravagante middage.

Jo finere man var - desto flere retter blev der også serveret ved måltiderne. Christian 4. fik gerne 16 retter ved aftens hovedmåltid. Gæster på herregården skulle imponeres med overdådige måltider i store mængder. De som ikke var fine nok til at sidde med ved adelens bord, fik lov at se på, mens der blev spist.

Man viste også sin storhed ved at servere overdådige måltider indeholdende krydderier fra fjernøsten og kalkunkød fra det nyopdagede Amerika. Adelen krydrede sin mad med kardemomme, safran, ingefær og nelliker. Eksotiske frugter var en fin spise og kastanjer, appelsiner og citroner indgår i flere opskrifter i renæssancens kogebøger. I midten af 1600-tallet dukkede de første orangerier op i Danmark. Sukker gjorde sit indtog i tærter og små dessertkager. I kølvandet på Amerikas opdagelse kom kalkunen til Danmark, og den blev vældig populær hos konge og adel.

Fra historieskolen.dk

Spørgsmål: ved sp. 11.c