Historiske hovedlinjer

Reglement for arbejderne på Crome og Goldschmidts tekstilfabrik (Horsens)

Trykt i ”Socialisten” 29. Juni 1872, som også er ansvarlig for kommentaren nederst.

1.
Arbejdstiden varer om sommeren fra kl.6 om morgenen til kl.l2 om middagen og fra kl.l til kl.7 om aftenen, om vinteren fra kl. 7 til 12 formiddag og fra 1 til 8 eftermiddag. Undtagelser her¬fra sker kun efter overenskomst mellem fabriksherren og arbejde¬ren.

2.
I den ovenfor bestemte arbejdstid kan ingen uden særlig tilla¬delse forlade arbejdet eller fabrikken.

3.
Enhver arbejder antages på bestemt tid; ønsker han at forlade tjenesten, så må han opsige arbejdet med 6 ugers varsel. Derimod er fabriksherren berettiget til at afskedige arbejderen til hvil¬kensomhelst tid han vil.

4.
Fabriksherren behøver ikke at angive grunde eller stå til noget¬somhelst ansvar for en arbejders afskedigelse eller bortvisning fra fabrikken og kan derfor på ingen måde retsligt forfølges af arbejderen.

5.
Til sikkerhed for, at arbejderen opfylder sine forpligtelser, tilbageholdes ugentlig 1/6 af arbejdslønnen, hvilket beløb først kan fordres udbetalt 6 uger efter at det har henstået i 3 måne¬der, eller også ved udtrædelse af arbejdet.

6.
Skulle arbejderen forlade sit arbejde inden den fastsatte tid eller uden at iagttage den bestemte opsigelsestid eller ved sin opførsel give fabriksherren anledning til at afskedige ham, da kan det indestående beløb ej fordres udbetalt, men tilfalder fabrikkens kasse.

7.
Fordærver en arbejder enten ved fri vilje eller ved skødes¬løshed det ham anbetroede materiale eller værktøj, da må han godtgøre skaden.

8.
Bedømmelsen af arbejdets forsvarlige udførelse sker af fabriks¬herren i forening med mesteren, og må arbejderen uafvigelig un¬derkaste sig den skadeserstatning for arbejdets forringelse, som han af disse idømmes for forsætlige eller af skødesløshed foran¬ledigede fejl.

9.
Arbejdslønnen udbetales ugentlig hver lørdag aften.

10.
Mulig opstående stridigheder imellem arbejderne indbyrdes udenfor fabrikkens territorium må først blive forebragt fabriks¬herren førend nogen retslig klage sker.

11.
Enhver arbejder er forpligtet til at vise høflighed imod mes¬teren eller formanden ligesom disse er forpligtede til at behandle arbejderne med al mulig høflighed og på opfordring at vejlede dem ved arbejdets udførelse.

12.
Ingen mester eller formand tør på nogen måde forulempe arbejderen - tror nogen sig forurettet, har han at klage til fabriksherren.

13.
På ovenstående vilkår tager jeg fra i dag arbejde hos Crome og Goldschmidt som arbejder i deres fabrik, foreløbig på...............og senere med................opsigelse.

(underskrift)

Til ære for fabrikkens arbejdere må jeg tilføje, at reglementet ikke er kommet til anvendelse, idet de besad frihedsfølelse nok, til ikke at underskrive det, kun en tysker underskrev af uvidenhed, men advaret af sine kammerater udeblev han fra arbejdet.

S. Würtz

Spørgsmål:

• Hvad fortæller det (ikke genemførte) arbejdsreglement fra 1872 om samspillet og magtforholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere under den tidlige danske industrialisering?