Olaf Pedersen: Almagests historie

Den græske naturvidenskab var dominerende i den antikke verden, og selv da Grækenland blev en del af Romerriget, fortsatte det videnskabelige sprog med at være græsk. Ptolemaios var en græsk astronom, der levede og arbejdede i Egypten i 2. århundrede e.Kr. Han samlede hele den antikke verdens astronomiske viden i sit hovedværk "almagest", som - på græsk - blev antikkens astronomiske "grundbog".

Da den vestlige del af Romerriget gik i opløsning i 400-tallet, forsvandt den eneste latinske oversættelse af Almagest, og da kendskabet til det græske sprog samtidig ophørte i Vesteuropa, mistede man hele den antikke astronomiske viden.

I den østlige del af Middelhavet holdt man det græske sprog ved lige, og da araberne overtog kontrollen over området i 600-tallet, "arvede" de den astronomiske viden. I Bagdad og Alexandria kunne man i de følgende århundreder bygge videre på Ptolomaios og de andre græske astronomer, mens vesteuropæerne måtte starte forfra med studierne af stjerner og planeter. I flere århundreder var araberne bl.a. af den grund langt bedre til navigation end vesteuropæerne.

Først i 1200-tallet blev Almagest oversat fra arabisk til latin, og først derefter blev vesteuropæerne i stand til at tage konkurrencen på havene op med araberne.

Efter Olaf Pedersen: Middelalderens verdensbillede. 1962

Spørgsmål:

• Almagest var, som Olaf Pedersen skriver i teksten, ét blandt flere eksempler på at europæernes naturvidenskabelige viden fik et stort løft gennem kontakten med Mellemøsten. Undersøg (f.eks. på nettet), hvilke andre eksempler herpå man kan nævne og om påvirkningen også gik den modsatte vej? En mulig søgesætning er ”arabisk tradition i europæisk videnskab”.