Edmund Burke: "Reflections on the Revolution in France”. 1790.

Dansk udgave: Tanker om den franske revolution. 1987 Oversat af Christian Truelsen.

Edmund Burke (1729 –1797) var medlem af det engelske Underhus for whig-partiet, som lige fra 1680-erne havde kæmpet imod enevælde og for et konstitutionelt monarki. Burke støttede Den amerikanske Frihedskrig, men vendte sig mod revolutionen i Frankrig. Han betragtes i mange kredse som den moderne konservatismes grundlægger.

Det er værd at lægge mærke til, at fra Magna Charta (1215) til Declaration of Rights (1689), har den grundlæggende tanke i vor forfatning været at hævde vore rettigheder som et arvegods, som vi har fået fra vore forfædre og som skal videregives til vore efterkommere... Vi har et arveligt kongehus, en arvelig adelstand og et underhus og et folk som arver sine privilegier, rettigheder og friheder fra en lang række forfædre...

Frihedens idé, som i sig selv leder til uorden og vilkårlighed, dæmpes og får en bindende alvor, hvorved den virker som om hellige stamfædre var til stede... Herigennem bliver vores frihed en ædel frihed...

De modsatte interesser i vor nuværende forfatning, udgør en virksom forhindring for alle ødelæggende beslutninger. De betyder at overvejelse ikke er en mulighed men en nødvendighed; de betyder at alle forandringer gennemføres ved kompromiser, hvilket naturligt leder til moderation; de frembringer besindighed, hvilket forhindrer alvorlige ulykker ved stødende, umodne og uduelige handlinger.

Spørgsmål:

• Hvorfor mener Edmund Burke, at tradition (”arvegods”) er et nødvendigt supplement til frihed? Hos Charles Montesquieu (Historiske Hovedlinier s. 122) ser man en anden begrænsning af friheden. Hvordan adskiller de to former for frihedsbegrænsning sig fra hinanden?