Peter Riismøller: Sultegrænsen. 1972

Peter Riismøller (1905-1973) var museumsinspektør i Ålborg. I sin bog ”Sultegrænsen” beskrev han ernæringstilstanden i Danmark siden vikingetiden. Undersøgelsen peger på, at i mange århundreder levede hovedparten af befolkningen på eller under sultegrænsen. De fik aldrig mad nok og blev ”kummerformer” – omkring halvanden meter høje og med gennemsnitlige skonumre for kvinder på 34 og 38 for mænd. Fra og med Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gik det fremad og efter Første verdenskrig var der mad nok til alle – eller i hvert fald langt de fleste.

Riismøller nævner mange kilder til underbygning af sin teori. På s.18 skriver han om enevældens hestgarde:

Hestgarden var enevældens paradetropper, de flotteste karle, hensynet til et geled af såvidt muligt ens højde tillod at opdrive. Deres kyradser er bevaret i stort tal; de kan ikke klemmes ind på kroppen af nutidens husarer. Man skal ned til tolvårige drenge for at finde det legemlige udviklingstrin, hestgarden stod på i 1700-årene. Middelalderens ernæringsforho1d varede til landboreformerne, ja for de jordløse et århundrede længere, til statshusmandsloven og septemberforliget.

Spørgsmål:

• Hvad fortæller Peter Riismøllers undersøgelse og billedet fra museet i Østrig sammen med Nationalmuseets skildring af spisevanerne ved Christian IVs hof (tekst 11.b) om de ernæringsmæssige forskelle mellem samfundets top og bund i flere århundreder af Europas historie?